EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

Lee Rochester Sørensen forlænger kontrakten

U/17-landsholdsspilleren bliver i HB Køge.

 

HB Køges talentfulde U/17-landsholdsspiller Lee Rochester Sørensen har forlænget sin kontrakt med HB Køge, således at offensivspilleren bliver i HB Køge i de kommende tre sæsoner.

 

- Lee har haft en nærmest eksplosiv udvikling siden skiftet fra Boldklubben Velo/Team Lolland, hvor han flyttede ind på Dreist Fodboldakademi i Herfølge. Det er de færreste, der magter at flytte hjemmefra i 8. klasse, og så samtidigt klare det spring, som det fodboldmæssigt har været, men Lee har tacklet det helt utroligt flot, udtaler Per Rud.

 

- Lee har et enormt potentiale, og vi er i HB Køge stolte over, at han ser HB Køge som den bedste mulighed for at udvikle sig yderligere. Vi tror meget på vores unge spillere, og er ikke bange for at give dem chancen, når de er klar til det, og det er Lee et klart bevis på, siger HB Køges sportsdirektør Per Rud.

 

Lee Rochester Sørensen debuterede på HB Køges bedste mandskab som 16-årig, og i sin blot tredje kamp kom han på scoringstavlen. I forårssæsonen blev det til i alt syv optrædender og to scoringer på HB Køges førstehold.

 

I øjeblikket deltager Lee ved VM for U/17 landshold i Mexico, mens holdkammeraterne på Superligaholdet knokler herhjemme. Lee bliver spændende at følge i fremtiden.

 Skrevet af Jesper Nybo den 27. juni 2011