I omegnen af 300 tilskuere havde fredag aften trodset regnvejret og havde fundet vej til SEAS-NVE Park til opvisningskampen mellem HB Køge og Team Netværksklub - et udvalgt hold af spillere fra HB Køges mange Netværksklubber.
Kampen var bare fem minutter gammel da HB Køge kom på 1-0. Målscorer var nyerhvervelsen Vito Hammershøy-Mistrati, der sikkert omsatte et straffespark til den ventede HBK-føring.
Opvisningskampen varede ikke de normale 2x45 minutter, men derimod 3x30, og fire minutter før den første pause var Martin "Polle" Christensen på pletten og gjorde det til 2-0 til HB Køge.
På Team Netværksklub blev der i pausen skiftet kraftigt ud, så endnu flere af holdets spillere fik spilletid i kampen.
Anden halvleg var elleve minutter gammel da Nicolaj Madsen øgede til 3-0 på hovedstød, og kort efter lynede Lee Rochester Sørensen også med pandebrasken, i det der skulle vise sig at blive en af kampens sidste aktioner.
Regnen stod nemlig ned i stænger over SEAS-NVE Park, og da også lyn og torden begyndte at røre på sig, blev det besluttet at afbryde kampen midtvejs i kampen ved stillingen 4-0 til HB Køge.
Det var naturligvis ærgerligt at vejret ikke artede sig, og at alle spillerne på Team Netværksklub derfor ikke kom i aktion, inden kampen altså blev afbrudt på grund af tordenvejret.
Mål
1-0 // Vito Hammershøy-Mistrati (5.)
2-0 // Martin Christensen (26.)
3-0 // Nicolaj Madsen (41.)
4-0 // Lee Rochester Sørensen
HB Køges startopstilling
Morten H. Jensen
Shawn Nicklaw
Thomas G. Christensen
Brad Rusin
Andreas Sørensen
Martin Christensen
Marcel Rømer
Vito Hammershøy-Mistrati
Patrick Hansen
Lee Rocester Sørensen
Nicolaj Madsen