HeadPartner

 


EuroPartners

 

 

 

 

 

 

 

                  LigaPartner

 

          Instagram @hbkogedk

 

Flot præstation mod stærkt Fulham-mandskab

HB Køge spillede uafgjort med stjerner fra Premier League.

Foto: Fulham FC

 

Det var noget af en udfordring, der søndag eftermiddag ventede HB Køges førsteholdsspillere, der i øjeblikket er på træningslejr i Tyskland. I træningslejrens anden testkamp ventede nemlig det engelske Premier League-mandskab fra Fulham.

 

Hos HB Køge var der to ændringer i startopstillingen i forhold til fredagens kamp mod tyske Erzgebirge Aue. Morten H. Jensen afløste Frederik Due i målet, mens Simon Richter gik ind i bagkæden i stedet for Andreas Sørensen.

 

Kampen startede ganske jævnbyrdigt, og i løbet af kampens første kvarter havde begge hold spillet sig til et par chancer. Et hovedstød samt udmærkede afslutninger fra Marcel Rømer og Nicolaj Madsen blev det til fra HB Køge, mens Fulham også spillede sig frem til nogle muligheder. HB Køges forsvarskæde stod dog godt kampen igennem, og i målet leverede Morten H. Jensen flere fine redninger.

 

Blandt andet da Fulhams Trotta fra nært hold sendte en flugter afsted. Morten H. Jensen viste dog klassen og leverede en flot refleks-redning.

 

0-0 holdt til pausen.

 

Den benyttede Fulham-manager Martin Jol til at udskifte samtlige elleve spillere. Ind kom noget der kunne ligne en a-kæde med navne som Hangeland, Petric, Riether, Riise, Diarra, Dembele, Sidwell and so on...

 

Fulham intensiverede i løbet af anden halvleg presset mod HB Køges mål, men defensiven holdt stand selvom blandt andre Mladen Petric og John Arne Riise flere gange var tæt på. Enten manglede skarpheden, eller også stod Morten H. Jensen i vejen.

 

HB Køge var dog ikke uden chancer i anden halvleg. Nicolaj Madsen havde et par fine forsøg, men da de 90 minutter var gået stod der stadig 0-0 på måltavlen på Stadion der Freundschaft i den tyske by Grimma.

 

Som en sidebemærkning til kampen kan det nævnes, at HB Køges cheftræner Tommy Møller Nielsen søndag stødte til truppen, og han overværede sine spillede flotte præstation mod det engelske mandskab.

 

HB Køges startopstilling

Morten H. Jensen

Shawn Nicklaw

Thomas G. Christensen

Brad Rusin

Simon Richter

Martin Christensen

Nicolaj Madsen

Marcel Rømer

Lee Rochester Sørensen

Marc Rochester Sørensen

Anders Kaagh

 

Udskiftninger

Fabinho ind // Martin Christensen ud (46.)

Nikola Saric ind // Marc Rochester Sørensen ud (46.)

Vito Hammershøy-Mistrati ind // Lee Rochester Sørensen ud (46.)

Lars Brøgger ind // Anders Kaagh ud (46.)

Thobias Skovgaard ind // Shawn Nicklaw ud (46.)

Nicolai Riise Madsen ind // Brad Rusin ud (69.)

Simon Bahne Backman ind // Marcel Rømer ud (74.)

Simon Sinkjær ind // Simon Richter ud (80.)

 

 Skrevet af Jesper Nybo den 15. juli 2012