Det danske U/18-landshold skulle i den kommende uge have spillet to træningskamp mod Kroatien, men kampene er i sidste øjeblik blevet aflyst. I stedet er der indkaldt til en ekstraordinær træningssamling for U/18-landsholdsspillerne.
HB Køge har fået to spillere udtaget til træningssamlingen. Det drejer sig om forsvarsspilleren Daniel Arrocha samt angriberen Oliver Jørgensen. Sidstnævnte kunne ellers have fået sin landsholdsdebut, hvis han havde fået spilletid mod Kroatien. Nu må debuten vente.
Den hurtigt arrangerede træningssamling finder sted i København fra mandag til onsdag i den kommende uge med en afsluttende intern træningskamp onsdag kl. 11.00 på Tårnby Stadion.

Daniel Arrocha i aktion på HB Køges U/17-hold for et par sæsoner siden.