HB Køges nye engelsk-canadiske forsvarsspiller Nigel Marples kom i første omgang til Danmark uden den helt store bagage, da opholdet i første omgang udelukkende var en træningstur med hans amerikanske hold, Chicago Bridges.
Siden overbeviste Marples HB Køge om sine kvaliteter, og opholdet blev derfor forlænget, og igår kunne den 26-årige forsvarsspiller så sætte sin signatur på en kontrakt med HB Køge.
Nigel Marples var derfor en tur forbi HB Køges RegionalPartner, Din Tøjmand, hvor han blev klædt flot på. Din Tøjmand, der har adresse i Torvebyen, har i øvrigt leveret det sæt tøj som HB Køges spillere er iklædt, når de til hjemmekampene ankommer til SEAS-NVE Park.
Dennis Nielsen fra Din Tøjmand og canadiske Nigel Marples foran butikken i Torvebyen.