Ved etableringen af HB Køges A/S har det været tankerne at skabe en særdeles stærk platform og virksomhed for fodbold, og tilhørende aktiviteter omkring fodbold og eliteidræt.
I dag drejer det sig om fodbold – men over tid vil der komme mange flere aktiviteter til.
Foreninger – og fodboldklubber har historisk altid haft et socialt ansvar, som de gerne har påtaget sig til gavn for dem selv, medlemmerne og samfundet.
Førsteholdet har altid været rollemodeller for vores unge mennesker – og den situation skal vi bruge til at skabe fokus på flere område.
Vi kan tage et større ansvar – og i takt med at klimaet påvirkes i en skæv retning, den sociale ulighed i verden bliver tydeligere og tydeligere – så skal vi gøre det!
HB Køge er i fokus på mange områder, og vi ved at mange mennesker påvirkes af vores adfærd og de signaler vi sender. Derfor er vi helt opmærksomme på at ved at tage det ansvar – så kan vi forhåbentlig motivere mange mennesker til at tage del i dette ansvar. Vi kan alle sammen gøre det lidt bedre.
Derfor vil HB Køge tage ud på denne rejse!
Vi skal tilegne os en række kompetencer – og vi har besluttet at vi vil! Ved at søge nye samarbejdspartnere og ved at nyttiggøre den position vi har – så kan vi givet hjælpe andre og os selv med at blive mere bevidste – til gavn for alle! Vi har ønsket om selv og sammen med andre, at gøre en forskel.
Vi vil på klima og miljøområdet:
- Spille på et CO2 neutralt stadion, hvor alternative og vedvarende energikilder leverer den nødvendige energi.
- Sørge for at vandet udnyttes optimalt og ansvarligt.
- Sørge for at vi – og gerne medlemmer og publikum - anvender miljøvenlig transport, og bortskaffer vores affald på forsvarlig vis.
På sundhedsområdet vil vi:
- Sikre at den mad og de drikkevarer der er tilgængelige i klubben, på stadion og hvor vi har vores aktiviteter, er sund og energirigtig.
- Maden skal være produceret under hensyntagen til miljøet og verden omkring os.
På øvrige relevante områder skal vi sørge for at produkter der leveres til os, er produceret under hensyn til mennesker og miljø – og er produceret med respekt for medarbejderne.
Vi vil som organisation støtte op om kampagner der fremmer ovenstående.
Vi vil sikre at såfremt der er alternative løsninger, som også er økonomisk forsvarlige, så vil vi levere disse løsninger.
Vi kan ikke præstere de optimale løsninger med det samme – men vi kan gøre det lidt bedre hele tiden!