20-årig anfører for et Gjensidige Kvindeliga-hold: Uhre har været med hele vejen

Som kun 20-årige kan Maria Uhre bryste sig af at være anfører for et hold i landets bedste række og samtidig skrive fem oprykninger på tre år på CV’et. For fire år siden blev hun fundet for let i Greve IF og efter en tid på klubbens andethold, der spillede i Serie 1 besluttede hun sig for at tage lidt tættere på hjemstavnen og barndomsbyen, Køge. Siden da er det gået stærkt og den ene oprykning har taget den anden, inden det hele for et par uger siden kulminerede en let overskyet lørdag eftermiddag på Østerbro. Der faldt oprykningen til landets bedste række nemlig på plads og mange års hårdt arbejde udmøntede sig i en af de største fodboldtriumfer for midterforsvareren.

”Det har været mega fedt at være med til at fejre så mange oprykninger. Det er aldrig noget, man bliver træt af. Især fordi det bliver et højere og højere niveau, så man bliver ved med at udfordre sig selv”, siger Maria Uhre og fortsætter:

”I løbet af rejsen har vi godt nok også overrasket os selv lidt. Da vi gik fra Øst 1 til Divisionen havde det fra sæsonens start været et mål at rykke op i Gjensidige Kvindeligaen. Men derfra forventede vi så også, at det skulle blive hårdere. Alligevel kom vi med på en lidt heldig billet til Kvalifikationsligaen. Det klarede vi så og egentlig synes jeg, at vi har overrasket helt vildt i Kvalifikationsligaen – både os selv, men også mange andre”.

Har der overhovedet nået at være modstand?

”Ja, det har der klart. I løbet af efterårssæsonen i 1. Division gør vi det hele unødigt svært for os selv. Vi taber nogle dumme kampe og spiller uafgjort i andre. Men til vores held er der andre hold, der gør det samme. Til allersidst stod vi i en position, hvor det ikke var op til os selv, men vi var afhængige af andres kampe. Det var godt nok frustrerende. Men det faldt så heldigvis ud til vores fordel, og det lykkedes at komme med i Kvalifikationsligaen”.

En ny rolle giver løfter til nye højder

For at kunne lykkedes med at få den ønskede succes i Gjensidige Kvindeligaen kræver det da også, at Uhre og holdkammeraterne nok engang løfter niveauet og lægger på. Men kvinderne i mørkeblåt og sort viste allerede i Kvalifikationsligaen, at de så absolut har niveauet til at begå sig i den bedste række.

Det er de færreste, der kan prale af at gøre rent bord mod hold som BSF, AaB og Odense Q. Men det gjorde de HB Køge. Fem sejre i fem kampe og en vanvittig målscore der slutteligt lød 13-1. Her førte Uhre tropperne an i bedste stil med anførerbindet på armen og en scoring i turneringens sidste kamp. I oprykningsfinalen på hjemmebane mod AaB.

I sommeren 2019 overtog Maria Uhre anførerbindet, men betegner trods det, sig selv som en atypisk anfører.

”Jeg tror ikke, at det ligger naturligt til mig at indtage en lederrolle. Der er andre på holdet, der i højere grad er naturlige ledere. Så jeg tror, at jeg blev valgt for at få en lidt anderledes leder på holdet, så det ikke altid er den samme type, men også for at give mig et udviklingspunkt i forhold til at få mere lyd på og være mere tilstede på banen”.

”Det har været meget nyt at blive anfører i så tidlig en alder, og da jeg blev valgt var jeg også en meget atypisk anfører. Jeg var ikke den der råbte højest eller var så højrøstet – på banen i hvert fald. Det har været en udfordring, men fra start har jeg været klar til at tage den. Rollen som anfører har også været med til at udvikle mig som spiller, så det synes jeg er fedt at have oplevet”.

En ting er rollen på holdet, rollen som anfører. Men Uhre har også oplevet, at hvervet som anfører har medført en ændring i sin spillestil, noget der ikke nødvendigvis – nej, langt fra sikkert – var opstået, hvis hun var fortsat uden det regnbuefarvede anførerbind på venstre overarm.

”Jeg har tilføjet meget til mit spil i forhold til at holde mere på bolden, turde mere og komme mere med frem. Men som anfører har jeg også fået mere lyd på min kommunikation og tør at tage noget mere ansvar – hvilket man jo skal som anfører”.

HB Køge har åbnet nye døre

Udover at det spillemæssige niveau er blevet hævet og udfordringerne blevet større henover de sidste fire år, så har den unge anfører og forsvarsgeneral med det løstsiddende og omsiggribende hår også oplevet den store forskel, det har gjort at blive en del af HB Køge.

”Åh, jamen det er noget helt andet nu. Da jeg startede for fire år siden mødte man ind en to-tre gange om ugen og det var bare fodbold. Et typisk træningspas bestod af lidt opvarmning, nogle afleveringer og så kamp. I dag har vi morgen- og aftentræninger, vi laver styrketræning og det er på mange måder noget helt andet. Nu er det professionelt på en helt anden måde”, siger en stolt anfører, der ikke kan undgå at smile bare en smule.

”Ja, vi har klart kunne mærke, at vi er blevet en del af HB Køge. Der kommer en støtte af en helt anden størrelse oppefra og der er nogen, der tør at drømme stort. Det har også været helt vildt fedt at komme herud på Capelli Sport Stadion og træne – og det bliver kun endnu bedre, når byggeriet står færdigt. Så det har helt sikkert rykket en masse.”.

Fem oprykninger i streg har som bekendt betydet, at holdet nu spiller i landets bedste række. Og fra den kan man jo logisk nok ikke rykke op. Og hvad skal der så ske?

”Næste sæson? Det vil næsten være for meget af det gode at ende så højt i tabellen igen. Kan vi bare spille med i den øverste halvdel af rækken, så er det mere end rigeligt”, slutter Maria Uhre.