5 skarpe – Marfelt kæmper sig tilbage
I sommerpausen skiftede Nicholas Marfelt SønderjyskE ud med HB Køge. Den stærke forsvarsspiller, men erfaring fra både Superliga og den hollandske Eresdivisie trådte med det samme ind på holdet, og kom stærkt fra start. Men så ramte en alvorlig knæskade, og en pause på 6 til 9 måneder.
Hvordan var din start i HB Køge ind til du fik din skade?
”Den var som jeg havde håbet. Jeg var blevet taget rigtig godt imod, og kunne mærke at være udtænkt en stor rolle, på et efter min mening hold, med mange dygtige spillere. Jeg er ret udadvendt, så fandt hurtigt min “plads“ i omklædningsrummet, – og derefter var det bare om, at vise hvem jeg var på banen. Og det syntes jeg, at jeg havde succes med. Så alt i alt, en rigtig god opstart”.
Skaden – hvordan opstod den, hvad skete der, og hvornår er du tilbage?
”Jeg blev skadet under træningen to dage efter min debut. Skaden blev forårsaget af et vrid, som gjorde jeg måtte udgå. Scanningen viste at en del brusk omkring knæet, havde løsrevet sig og var gået i stykker. Desværre i så stort et omgang, at en operation var nødvendig. Jeg vil på nuværende tidpunkt ikke gætte på hverken hvornår, at jeg kan træne eller spille kamp igen”.
Hvilke tanker gjorde du dig, da du blev bekendt med skadens omfang?
”Jeg har spillet fodbold, siden jeg var 4 år gammel. Siden da har der aldrig gået længere end en måned, uden at jeg har rørt en fodbold. Det var mærkeligt at få af vide, at det jeg har gjort i nu 21 år, skulle sættes på pause i så lang tid. Men jeg har heldigvis arbejdet meget med det mentale aspekt i fodbold i nyere tid, og har lært, at acceptere eventuelle fejl, og nedture. Det kan ikke undgås”.
”Så uden egentlig at nå at blive sur og frustreret, accepterede jeg min situation. Og i stedet for at nedbryde mig selv med negative tanker, begyndte jeg at forestille mig min genoptræning. Og hvordan jeg ville give mig selv 100% hver dag”.
Hvad holder dig oppe og hvad er din motivation til at genoptræne?
”Jeg har i mine yngre dage oplevet, hvordan jeg altid var den mindste i folkeskoleklassen, såvel som på fodboldholdet. Da andre begyndte at vokse, forblev jeg klein. Så allerede dengang lærte jeg, at arbejde hårdere end min sidemand. Jeg har nået de ting jeg i min karriere har nået indtil videre, på hårdt arbejde, målrettethed, og dedikation”.
”Samme ting sværger jeg til i denne situation. Jeg beder ikke om, at få af vide hvad jeg skal lave. Jeg beder om, at få af vide hvor meget jeg må lave”.
”Når man er i denne branche, hører man ofte om spillere, der kommer ud for langtidsskader. Man føler med dem. Nogle er godt stillet, fordi de har nemt ved at motivere sig selv. Andre knap så godt, fordi de ikke har.
Når jeg har hørt om folk i den situation, jeg nu selv befinder mig i, har jeg tit tænkt: “gad vide hvad jeg selv ville gøre”.
”Og nu er jeg her selv. Og for at være ærlig, gør jeg præcist, som jeg regnede med. Jeg arbejder. Jeg ser det som en udfordring. Det værste, der er sket i mit fodboldliv er sket, og alligevel er jeg glad, og syntes det er sjovt”.
”Jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg skal have det bedste ud af situationen. Også selvom situation er noget lort. Det nytter ikke noget, at havde ondt af mig selv. Det nytter ikke noget at udskyde tingene til næste dag”.
”Netop for at kunne se tilbage på denne tid, laver jeg på Instagram en slags dagbog. Jeg poster hver dag, meget af det træning jeg laver. Både for, at folk som har lyst, kan følge med. Men også fordi, dette er noget jeg vil se tilbage på. Når jeg er tilbage på banen igen, vil jeg se tilbage på endnu en udfordring som jeg klarede. I er selvfølgelig velkomne til at følge med! @nicholasmarfelt”
Hvad gør du for at være en del af holdet, selv om du ikke er med på træningsbanen?
”Nu har jeg jo været på krykker i godt og vel to måneder, så at komme ned til klubben har ikke været det nemmeste. Heldigvis for mig, har Eddi hjulpet mig meget, i form af at agere chauffør. For selvom jeg ikke er til meget gavn på banen, kan jeg sagtens være det andre steder. F.eks. i omklædningsrummet. Omklædningsrummet er noget unikt i hver fodboldklub, og noget man hurtigt savner. Så både for holdet, og min egen skyld, forsøger jeg at være der, så meget som muligt”.
