Årets første test livestreames
Den første træningskamp i 2021 står for døren når HB Køge på lørdag den 16. januar kl. 12.00 får besøg af 2. Divisionsklubben Holbæk. Kampen spilles på Capelli Sport Stadion, men grundet de nuværende COVID19-restriktioner er kampen lukket for tilskuere.
Opgøret bliver en kærkommen lejlighed for cheftræner Auri Skarbalius til igen at kunne sende sine spillere på græs, og HB Køge-træneren indikerede allerede ved årets første træningspas i sidste uge, at man i opstartens første kampe kan forvente godt med spilletid til de fleste, så alle får minutter i benene.
Selvom træningskampen er lukket for tilskuere, så er der stadig mulighed for at se kampen. Kampen streames nemlig direkte på Facebook.com/HBKoge fra kl. 12.00.
Træningskamp
HB Køge – Holbæk
Lørdag den 16. januar kl. 12.00
Capelli Sport Stadion