Årets Olsen: 2021 er det bedste år i HB Køges historie

”Ugens Olsen” er en ugentlig klumme hos hbkoge.dk forfattet af Søren Olsen. Søren har en fortid som fodboldreporter- og kommentator på Politiken og Dagbladet. Han bor i Køge og var som aktiv fodboldspiller med til at sikre Køge Boldklub DM-guld i 1975. Den faste klumme repræsenterer Søren Olsens egen holdning og er helt uafhængig af HB Køge. Han skriver, hvad han ser, tænker og oplever. Helst kærligt men også kontant.

Denne udgave af “Ugens Olsen” er en special udgave, hvor Søren samler trådene og perspektiverer på HB Køges fodboldår 2021. Vi kalder den derfor “Årets Olsen”.

Af Søren Olsen

Køge som landets fodbold-hovedstad i fire dage. Den overskrift på en Ugens Olsen-klumme midt i oktober var måske lige smart og selvglad nok efter nogens smag. Men det var jo ikke løgn, at der blev skrevet fodboldhistorie med tre HB Køge-hjemmekampe på Capelli Sport Stadion på rekordtid. Tre kampe i tre forskellige turneringer. Det er unikt. UEFA Women’s Champions League, den største europæiske turnering. Mændenes 1. division og Gjensidige Kvindeliga, hvor HB Køge er forsvarende dansk mester og suverænt tophold ligesom i sidste sæson.

Godt et par tusinde tilskuere overværede en torsdag aften CL-mødet med Barcelonas storfavoritter. Gæsterne var heldige med ikke at komme bagud i de første minutter og måtte nøjes med en 2-0-sejr mod et hjemmehold, som præsterede flot med taktisk fornuft og en stærk indstilling. 1-0-sejren over Nykøbing FC to dage senere i mændenes næstbedste række var meget vigtig (se stillingen i 1. division).

Mesterholdets 4-2-kamp mod KoldingQ om søndagen et bevis på, at HB Køge-spillerne formår både at spille og bruge mange kræfter på den fornemste scene og levere varen (med masser af sejre) i den hjemlige liga. Det er bare flot og imponerende.

Og det er, kan vi se og sige nu, en suveræn, god beslutning, at HB Køge har valgt at satse så meget på kvinderne i et ambitiøst og spændende projekt. Et projekt med bl.a. den målsætning, at vi skal have et hold i Superligaen om et par sæsoner. Med kvindeholdets succes er det ikke svært at konkludere nu: 2021 er det bedste år, det mest begivenhedsrige og interessante år i historien om HB Køge, som boldklubberne Herfølge og Køge sammen satte i verden i sommeren 2009.

ET KVINDEHOLD, DER ER GULD VÆRD

Det er vildt, hvad vi har oplevet i år. Kvindeholdet har forkælet og begejstret os alle sammen, fans, tilskuere (heriblandt flere og flere kvinder på tribunen) og sponsorer og ejeren ovre i Amerika. ’Sure’ ældre mænd, der for ikke så længe siden aldrig kunne drømme om at møde frem til ’dame-fodbold’, har jublet med og hyldet holdet, som slog Brøndby 3-1 i DM-’finalen’ lige før sommerferien.

Spillerne har udstrålet smittende glæde og begejstring og fået gnisten fra banen til at springe ud på tilskuerpladserne, hvor støtten til holdet er vokset og vokset. Der er skabt en samhørighed, som er, nå ja, guld værd. Det handler vel næsten om kærlighed for at låne et ord, som landstræner Kasper Hjulmand og landsholdsspillerne har brugt flittigt i årets løb.

Fint, at borgmester Marie Stærke, som er blevet stadigt mere og mere fodbold-interesseret, har været i spidsen for masser af lokalpolitikere, der flittigt er troppet op til kampe på Capelli Sport Stadion i 2021.

Marie Stærke og kollegerne i byrådet må være glade for, at fodbolden virkelig har kastet talrige, gode, positive Køge-historier, som er blevet brugt flittigt i medierne landet over, af sig. Fodboldspillerne gør storslået reklame for Køge Kommune.

JUBEL OVER MESTERSKAB NUMMER FIRE

Cheftrænerskiftet i sommer fra Peer Lisdorf til Søren Randa-Boldt har været gnidningsfrit og nemt. Og Kim Daugaard, Herfølge-drengen, der høstede rekordmange superliga-medaljer som Brøndby-spiller, har fundet sig til rette med et stort ansvar i trænerteamet og i tæt samarbejde med Randa-Boldt.

Peer Lisdorf førte HB Køge til det fjerde, store fodbold-mesterskab til kommunen, hvor Køge fik guld i 1954 og 1975 og Herfølge i 2000. Søren Randa-Boldt styrede HB Køge-holdet til en samlet sejr over Sparta Prag i to CL-kvalifikations-kampe og har medvirket til, at angriberen Cecilie Fløe har spillet sig til A-landsholdsdebut, og at Isabella Obaze har været udtaget til landsholdstruppen.

Foruden de to kom tre andre, Kaylan Marckese, Kelly Fitzgerald og Emma Færge, på efterårets hold i ligaen.

De spillere – og hele HB Køge-holdet – har været med til at inspirere mange piger til at begynde at spille fodbold. Og det er så positivt, at medlemstallet stiger både i Køge Boldklub og i Herfølge Boldklub. Vi kan også prale med, at HB Køge er den eneste 1. divisionsklub, som har et kvindehold i den bedste række.

DA AGGER KOM, VAR DET KÆMPESTORT

Ansættelsen af trænerduoen Daniel Agger som chefen og Lars Jacobsen var en kæmpe overraskelse. Et scoop, som det blev beskrevet. Præsentationen af to så store navne i solskin midt inde på stadion var noget af et tilløbsstykke. To eks-landsholdsspillere med flotte spillerkarrierer, som aldrig før har beskæftiget sig med 1. division, men med stor lyst til og ambitioner om at prøve sig af i trænerbranchen. Det var Breaking news på nettet.

Og vi kan sagtens slå fast, at HB Køge i det hele taget har manøvreret ganske smart på det kommunikative felt i år. Klubben er blevet så interessant for medierne, at nogle superligaklubber og de andre klubber i den næstbedste række da må være lidt misundelige.

Både på det sportslige område – hvor der bl.a. arbejdes hårdt på at få U19- og U17-holdet indrangeret i den allerøverste række – og på de indre linjer, har HB Køge haft vokseværk i 2021. Økonomisk (tre-fire mio. som præmie fra UEFA for CL-deltagelsen varmer godt i en kold tid) og administrativt. Flere ansatte, større forhold, flere opgaver og initiativer. Og det fortsætter.

Til sommer bliver der speedet op for arbejdet med at gøre Capelli Sport Stadion færdigt med nye tribuner og andre faciliteter, så antallet af siddepladser øges til 6.000. Vi har udsigt til at få et intimt, lækkert og flot stadion, hvor der kan/skal spilles superligabold.

ET SKADESHELVEDE GENNEM EFTERÅRET

Inden da, og sikkert allerede næste år, vil der nok være anlagt en ny kunstgræsbane. Vi hører fra trænerne og spillerne i 1. divisions-truppen, at banen er ved at være meget slidt nogle steder. Måske er det banens forfatning, som har været medvirkende til, at HB Køge har haft rekord-mange skader hos forskellige spillere?

Flere end en halv snes i truppen har jo på skift været ukampdygtige, nogle i lange perioder, i efteråret. Det er helt uhørt. Kvindeholdet har, heldigvis, slet ikke været ramt på samme måde og taber næsten aldrig på hjemmebane, vinder tværtimod stort set hver eneste kamp i kvindeligaen.

Nu må vi så se til den tid, om Aggers hold kan spille endnu bedre og lave endnu bedre resultater, når banen er helt ny og lækker til kampe og træning. De nøgne fakta er, at HB Køge i efterårssæsonen spillede sig til 15 point – fire sejre, tre gange uafgjort og to nederlag, målscoren 15-10 – på egen bane. Det blev kun til fem point og én sejr og seks nederlag på udebane. Målscoren 9-18.

HB KØGE ER BEDST MOD TOPHOLDENE

HB Køge vandt fire gange og spillede uafgjort to gange i de sidste kampe på Capelli Sport Stadion inden vinterpausen. Det er godkendt. Og så er det bemærkelsesværdigt i hele billedet, at HB Køge, der ligger på syvendepladsen med 20 point, har hentet ikke færre end 15 point mod hold i top seks. Seks mod AC Horsens, tre mod både Fredericia og Nykøbing Falster, to mod Lyngby og ét mod Helsingør.

Det eneste hold i nederste halvdel i tabellen, som HB Køge har slået, er Esbjerg. Og så er det blevet til ét point mod henholdsvis Hobro og Vendsyssel FF.

Sæsonmålsætningen handler om en plads i top-seks efter de 22 runder i grundspillet. Det kan sagtens lade sig gøre. Nykøbing FC er jo kun to point væk på sjettepladsen. Falstringernes slutprogram: Nykøbing FC spiller ude mod FC Helsingør, hjemme mod Hvidovre, ude mod Lyngby og hjemme mod AC Horsens i det tidlige forår, inden fårene skilles fra bukkene.

Aggers tropper skal spille hjemme mod Jammerbugt først, så i Hobro, hjemme mod Fremad Amager og i 22. runde på udebane mod Fredericia. Jeg ved godt hvilket program, jeg ville vælge, hvis jeg kunne og skulle det.

Vi må for resten huske, at Esbjerg med 19 point og Vendsyssel FF med 18 selvfølgelig også skal regnes med som to hold, der jagter sjettepladsen.

HB KØGE GØR KLAR TIL JAGT PÅ 6. PLADSEN

Efterårs-afslutningen i 1. division med den begivenhedsrige og tempofyldte 3-3-kamp mod Lyngby var fin underholdning for publikum og en ok-præstation for spillerne og trænerne at gå på ferie med. Spillerne kan slappe helt af og tanke nye kræfter.

Klubbernes sportslige ledelser kan ikke holde fri. Man siger jo, at meget i forhold til, hvordan det vil gå i foråret, bliver afgjort om vinteren, når klubberne slet ikke spiller. Fordi det er i pausen mellem to halvsæsoner, at der kan skiftes ud i truppen og ansættes nye og bedre spillere til forstærkninger.

For HB Køges vedkommende er der nok mest fokus på at få alle mand klar og friske til start i foråret. Lykkes det, kan der blive stor trængsel i omklædningsrummet, for så vil truppen være ekstraordinær stor. Men mon ikke et par spillere eller tre-fire-fem stykker siger farvel, før Daniel Agger fløjter op til træningsstarten en gang i januar? Det er meget sandsynligt.

At HB Køge ikke får noget med oprykningsstriden at gøre, hvis det lykkes at erobre sjettepladsen, siger sig selv med et hurtigt kig på tabellen. Men det må og skal stå soleklart, at holdet og spillerne i så fald ikke under Agger vil blamere sig og spille alibifodbold og levere en pinlig, flov serie på ni nederlag i træk, som det skete i foråret med Auri Skarbalius som en cheftræner, der var på vej ud af jobbet.

Holdet havde så at sige tabt pusten, træneren kunne ikke gøre mere, alle ventede på, at en ny sæson skulle begynde. Det var uværdigt og ærgerligt.

ÅRETS SPILLER SKAL SPILLE 90 MINUTTER HVER GANG

Hvis det bliver et forår i top-seks for HB Køge, skal Daniel Agger bruge kampene til at udvikle holdet, hvor målmanden Oskar Snorre, den alsidige Pierre Larsen og Mike Jensen, Årets spiller, har været de allerbedste. Mike har et temperament, en stærk vindervilje og stort fighterhjerte, som gør ham til en leder og kriger midt på banen. Og spillemæssigt har han stor betydning for holdet og kan dårligt undværes.

Der har imidlertid været flere gange, hvor man har siddet på tribunen og set, at Mike har været overtændt og gået kompromisløst ind i dueller med alle kræfter. Det er ofte risikabelt.

Hans far, Henrik Jensen – en stor, mesterspiller i Brøndby engang og Køge-cheftræner, da holdet for sidste gang i boldklubbens historie sikrede sig adgang fra den næstbedste række til Superligaen i 2002 – kan nok give Mike flere råd om, hvordan det er godt at passe lidt på, bevare roen og overblikket, end jeg kan her i spalterne. HB Køge har brug for Mike, Årets spiller, på banen i alle 90 minutter i alle kampe på vej mod top-seks og videre mod Superligaen, i næste sæson.

VI VIL HAVE MERE GULD OG FLERE CL-KAMPE

2022? Hvad kan vi forvente, forlange og håbe på? At HB Køge vinder guld igen i kvindeligaen. Det må ikke glippe – og gør det heller ikke. Vi vil se flere Champions League-kampe næste efterår. Vi vil se et 1. divisionshold med spillere, som i hver eneste kamp er til stede og parat fra start, hvad trænerne -og spillerne selv – erkendte ikke var tilfældet i en række kampe i efteråret.

2021 har for de trofaste, entusiastiske fans, sponsorerne og de ’almindelige’ tilskuere, for klubben og klubejer George Altiers været et flot og stort år. Det giver anledning til stolthed i moderklubberne i Herfølge og Køge. Vi er en by, som stræber efter at være med i toppen i dansk fodbold, også hos mændene. Kvindeholdet er der jo til kæmpestor glæde og gavn for byen, som var landets fodbold-hovedstad i fire dage i oktober.