shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Agger inden Hobro: Sejr er vigtig for selvforståelsen

Lørdag løber HB Køges NordicBet Liga-mandskab på banen til den sidste kamp i sæsonen, når Hobro IK gæster Capelli Sport Stadion. Netop Hobro er førsteudfordrer til den førsteplads i Kvalifikationsspillet, HB Køge pt. sidder på, og dermed er det også dén, der spilles direkte om i kampen.

KØB BILLET: HB KØGE – HOBRO IK

Med tre points forspring og en målscore, der er 7 mål bedre end Hobros, skal jyderne altså vinde med minimum fire mål for at overtage førstepladsen – og dermed de også de øgede indtægter i TV- og præmiepenge der er til forskel på at blive 1’er og 2’er i Kvalifikationsspillet.

“Det er vigtigt for klubben økonomisk og det er vigtigt for holdets selvforståelse, at vi vinder. Det er en fodboldkamp, og vores mentalitet skal være, at vi altid vil vinde dem. Det er vigtigt for os, at vi har en tro på, at vi vinder, hver gang vi går på banen. Og når vi siger, at vi gerne vil ende så højt i tabellen som muligt, så er det især vigtigt at vi kan vinde de kampe, vi spiller på hjemmebane. Det er alfa og omega for os,” siger cheftræner Daniel Agger forud for opgøret.

Det bliver fjerde gang i sæsonen, de to hold tørner sammen. Tilbage i august måned spillede holdene 1-1 på Capelli Sport Stadion, inden det senest blev til først et 1-0-nederlag og derefter en 1-1-kamp på græsset i Hobro. Selvom det endnu ikke er lykkedes HB Køge at besejre Hobro i de første tre opgør, så har cheftræneren overordnet været tilfreds med det han har set i de første kampe.

“Når vi kigger på kampene og deres forløb, synes jeg vi har grebet det fornuftigt an. I den første kamp spiller vi dem godt, men laver et dumt straffespark til sidst. Det er, hvad der kan ske. I de to seneste opgør synes jeg også vi spiller fornuftigt, men i den eneste smider vi det hele helt selvforskyldt til sidst. Den anden kamp er meget lige, men rent spillemæssigt har vi en rigtig god kamp på bolden. Så jeg synes, vi har domineret, men vi har ikke fået det til at udmønte sig i tre point. Det skal selvfølgelig lykkes nu,” siger Agger.

KØB BILLET: HB KØGE – HOBRO IK

Farvel til fire

Inden kampen vil der være blomster til de tre spillere, hvis lejeaftaler med HB Køge udløber efter sæsonen, samt til Martin Koch Helsted, der forlader klubben og stopper sin professionelle karriere ved kontraktudløb til sommer. Alle fire er med i den trup, Agger og den øvrige trænerstab har udtaget til opgøret.

Målmand Oskar Snorre er desværre ikke blevet sin skade kvit og er derfor ikke med i kamptruppen. Det samme gør sig gældende for Jon Flanagan, mens Casper Jørgensen til opgøret afsoner karantæne.

Følgende trup er udtaget til HB Køges kamp mod Hobro IK:
4. Nemanja Cavnic
5. Luka Racic
7. Mike Jensen
8. Mathias Nielsen
9. Martin Koch Helsted
10. Pierre Larsen
11. Joachim Rothmann
13. William Madsen
14. Jubril Adedeji
15. Max Sauer
16. Daniel Thøgersen
17. Oscar Buch
18. Jacob Trenskow
20. Emilio Simonsen
22. Janus Seehusen
26. Marko Stamenic
28. Effiong Nsungusi
29. Marius Kruse
30. Erkan Semovski
31. Frederik Mehder
33. Sebastian Larsen

HB Køge – Hobro IK
NordicBet Liga Kvalifikationsspil
Lørdag d. 28. maj 2022, 14.30
Capelli Sport Stadion