shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Agger om Salech: En rigtig, rigtig god start

Med fire scoringer i sine første første tre kampe for HB Køge, er lejespilleren fra Brøndby IF, Yousef Salech, på papiret kommet flot fra land efter ankomsten på deadline-day for mindre end tre uger siden. Det er også konklusionen fra HB Køges Cheftræner Daniel Agger, som mener, at Salech passer perfekt ind i klubbens offensive setup og spillestil.

“Det er en rigtig, rigtig god start, han har fået her i klubben. Men han spiller også på et hold, som kreerer mange chancer og skaber meget plads til ham. Imod Fremad Amager startede vi med fire oppe foran, som lå og roterede og skabte en masse uro og chancer. Det hjælper ham,” siger Agger.

Salech har taget en masse overskrifter efter de seneste kampe – ikke mindst fordi han altså har afgjort to af sine hidtil tre kampe for klubben med scoringer i overtiden. Men Agger vil også også gerne fokusere på og fremhæve andre kvaliteter end lige målscoringen hos Yousef Salech.

“Han har noget fysik og noget klogskab i sit spil. Og så kan han holde i bolden, hvilket selvfølgelig også er værdifuldt. Samlet set er det gode egenskaber at have, når man så også kan kombinere det med evnen til at score mål,” siger Agger.

Næste opgave for Agger, Salech og co. venter på den anden side af landskampsterminen, når FC Fredericia d. 2. oktober gæster Capelli Sport Stadion i NordicBet Ligaens 11. spillerunde.