Alkhoudari tog rekorden
Offensivspilleren Basem Alkhoudari satte ny klubrekord i HB Køge da han tirsdag aften scorede sit første seniormål.
16-årige Alkhoudari overtager nemlig rekorden som HB Køges yngste målscorer nogensinde. Helt præcist var han 16 år, ni måneder og 17 dage ung da han sparkede 1-1-bolden i kassen mod Tårnby FF i første runde af Oddset Pokalen.
Han overtager rekorden fra Lee Rochester, der var 16 år, 11 måneder og 18 dage ung da han scorede sit første af i alt 21 mål for HB Køge.
En anden af tirsdagens målscorere, 17-årige Niklas Jakobsen, sparkede sig ind i Top 5 på samme liste over yngste målscorere.
Top 5 – Yngste målscorere
1 // Basem Alkhoudari (16 år, 9 måneder, 17 dage) vs. Tårnby FF (8. august 2023)
2 // Lee Rochester (16 år, 11 måneder, 18 dage) vs. Kolding FC (17. april 2011)
3 // Marius Elvius (17 år, 2 måneder, 12 dage) vs. Toreby-Grænge BK (13. august 2019)
4 // Alexander Laustrup (17 år, 9 måneder, 7 dage) vs. Herlufsholm GF (9. august 2017)
5 // Niklas Jakobsen (17 år, 10 måneder, 3 dage) vs. Tårnby FF (8. august 2023)