Alyssa Walker solgt

HB Køge har solgt angriberen Alyssa Walker til en amerikansk klub. Skiftet effektueres efter afslutningen på indeværende Gjensidige Kvindeliga-sæson og lørdagens opgør mod Fortuna Hjørring bliver således Walkers sidste kamp for HB Køge såfremt hun kommer i aktion.

“Alyssa har bidraget med nogle vigtige scoringer for os i løbet af sæsonen. Men hun er ikke lykkedes med at sætte sig på angriberpositionen her i klubben og dét faktum kombineret med, at vi har modtaget et godt bud på hende, har fået os til at sige ja til at lade hende gå,” siger cheftræner i HB Køge Kim Daugaard.

Alyssa Walker kom til HB Køge sidste sommer og står inden sæsonens sidste kamp noteret for 19 optrædener og fem scoringer for HB Køge.

Navnet på Alyssas kommende klub offentliggøres senere på måneden.

HB Køge ønsker Alyssa held og lykke med den fortsatte karriere på den anden side af atlanten.

Capelli Sport