Amerikansk stortalent på prøve i HB Køge
I denne uge er der amerikansk besøg fra HB Køges samarbejdsklub Cedar Stars Academy. Ronald Arevalo betragtes af mange som en af klubbens og akademiets helt store talenter træner med hos førsteholdet, hvor han får lov at prøve sig af og forholde sig til en hverdag som professionel fodboldspiller.
Som blot 16-årige har han allerede spillet en håndfuldkampe for Cedar Stars Rush, U23-holdet der spiller i den amerikanske USL League Two – hvor han desuden er den yngste spiller til at score i denne sæson. Egentlig er han U17-spiller og huserer fast på klubbens U17-hold. Indtil videre er det i denne sæson blevet til to mål og to kampe på dette hold.
– Hans potentiale for at blive professionel fodboldspiller er stort. Han er stadig ung, men når en spiller som ham får muligheder samme denne, hvor han kan prøve sig af på højt niveau, så modner han som spiller – både på og udenfor banen, siger technical advisor og sporting director for Cedar Stars Rush, Juan Santamaria, der er med Ronald på besøg,
– Ved at være en del af et så kompetitivt og professionelt miljø får Ronald et tydeligt indblik i, hvad det vil sige at være professionel fodboldspiller og hvordan man lever som en. Indtil videre er det gået ganske godt og han suger til sig af viden.
Selv glæder den unge kantspiller sig over, at han får muligheden for at se, hvilket niveau der kræves på de store scener. For det er nemlig en stor del af det samarbejde, som for nyligt er blevet forstærket med Capelli Sports yderligere engagement i HB Køge. Santamaria beskriver et ophold som Ronalds “en mulighed for de bedste spillere hos Cedar Stars”.
Læs også: Capelli Sport foretager millioninvestering i HB Køge