shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Arshad udtaget til Pakistans landshold

HB Køges 20-årige offensivspiller Abdul Samad Arshad er blevet udtaget til Pakistans A-landshold. Abdul kan dermed debutere for Pakistanerne, når de d. 21. marts spiller testkamp på udebane imod Maldiverne.

Abdul er født og opvokset i København, men hans forældre er fra Pakistan og på den måde kvalificerer han sig til at optræde for nationen. Det er første gang Abdul er udtaget til en landskamp.

“Jeg glæder mig. Det er en god mulighed for mig og noget, jeg virkelig gerne vil. Og så bliver det helt klart en stor oplevelse, da jeg ikke har prøvet det før. Men jeg kan sproget og kender et par af spillerne, så det skal nok blive sjovt. Jeg håber på at kunne komme i spil og gøre det så godt som muligt. Det bliver selvfølgelig en lang tur, men det er jo ikke det værste sted at skulle hen,” siger Abdul Arshad med et smil.

Inden Abdul kan rejse afsted til Addu City på Maldiverne, hvor kampen spilles, venter der ham og holdkammeraterne et NordicBet Liga-opgør imod Hillerød Fodbold på lørdag. Billetter til den kamp kan købes her.

Fra alle i HB Køge skal der lyde et stort tillykke til Abdul med landsholdsudtagelsen.