shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Auri før afgørende afslutning: “Fokus på næste kamp”

HB Køge måtte i seneste spillerunde måtte tage fra Silkeborg med et nederlag på 0-2, og hos cheftræner Auri Skarbalius var konklusionen klar.

“Vi mødte et hold, der var bedre end os over 90 minutter. Hvis man kigger på både de defensive og offensive situationer, så må vi indrømme, at de var bedre og skarpere end os”.

HB Køge går nu ind til grundspillets to sidste kampe med muligheden for at spille sig i top 6, men man fastholder fokus på næste kamp, og undgår at se på de forskellige scenarier, der kan udspille sig i en hektisk afslutning på grundspillet.

“Fra sæsonstarten har vi sagt, at drømmen er at komme i top 6, og der er ikke noget ændret siden da. Når det så er sagt, så har vi også hele tiden sagt, at vi skal ikke tænke på noget der måske kommer til at ske på et tidspunkt, og miste fokus her og nu, så vores fokus er på næste kamp, og det er Kolding”.

Kolding gik ubesejrede gennem opstartes træningskampe, hvor de vandt over Brøndby og SønderjyskE, og spillede uafgjort mod Randers og AC Horsens, men har haft et svært forår i 1. Division, hvor holdet efter de første fire kampe er uden point og en målscore på 2-11.

Auri Skarbalius forudser dog ingen nem kamp hjemme på Capelli Sport Stadion på lørdag den 13. marts.

“Hvis man kigger generelt på Koldings præstationer, den energi de kommer med, og den opstart, de har haft, så kan man godt se, at det er et rigtig godt 1. Divisionshold, men vi kender også mekanismerne, og når man er i en situation, som den de er i, så bliver det meget mentalt. Jeg kan ikke se før kampen, at vi skulle være sikre på at vinde, så vi skal virkelig være 100 % klar”, fastslår Auri.

1. Division

HB Køge – Kolding IF

Lørdag den 13. marts kl. 15.00

Capelli Sport Stadion