shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Auri: “Sejr var en rigtig god oplevelse”

Det var en rigtig god oplevelse for HB Køge at tage til Sundby Idrætspark i weekenden. Selvom hjemmeholdet Fremad Amager havde det meste spil, og de fleste chancer, så lykkedes det for Auri Skarbalius’ tropper at tage alle tre point.

”Vi synes, vi har spille nogle rigtig gode kampe på det seneste at få point. I søndags var det modsat, så det var en rigtig god oplevelse for spilerne, og det tager vi med. Jeg tror ikke, det holder på den lange bane, hvis vi spiller dårligere end modstanderen, at vi vinder de her kampe hver gang, men en gang i mellem sker det, og det er vi glade for, at vi viser kynisme og effektivitet”, siger Auri til HBKoge.dk efter kampen.

Fra sin plads på sidelinjen kunne han se blandt andet Oskar Snorre levere en rigtig stærk kamp med mange gode redninger.

“Det er jo derfor vi har hentet Oskar Snorre. Han skal redde os når der opstår situationer, og det gør han. Det har han bevist gang på gang, så det er vi rigtig glade for, og der er stadig endnu større potentiale i ham, synes vi. Han er en knægt, der har den rigtige attitude, og ved hvordan man skal give til de andre, og det kan vi godt lide”.

På udebane har HB Køge vundet fire af seks kampe i denne sæson, men hjemme på Capelli Sport Stadion har det knebet med at få sejrene – og scoringerne. Men Auri er fortrøstningsfuld, og ved at målene nok skal komme. Og det skal gerne ske allerede lørdag, hvor Esbjerg besøger HB Køges hjemmebane.

“Det er logisk, at jo flere kampe, hvor vi ikke får scoret på hjemmebane, jo tættere på en scoring kommer vi. Det har jeg sagt til spillerne. Vi skal blive ved med at tro på det, og vi skal blive ved med at producere chancer, og så skal det nok komme”.

“Vi har flere forskellige måder for hvordan vi griber kampene an på, og det kigger vi på, hvordan vi gør mod Esbjerg, men igen – fokus skal i første omgang ikke være på om vi scorer eller ej. Fokus skal være på, hvordan vi kommer til chancerne, og når vi kommer til chancerne, så skal målene nok komme på et tidspunkt”.

1. Division

HB Køge – Esbjerg

Lørdag den 28. november kl. 14.00

Capelli Sport Stadion