shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Auri: Træningslejren handler om komme tættere på hinanden

“Generelt synes jeg, at træningslejre er med til at styrke sammenholdet i et kollektiv. Normalt siger jeg, at en uges træningslejr stjæler et halvt år uden træningslejr. Man kommer tættere på hinanden, oplever de gode og mindre gode dage, spillerne får snakket om nogle ting, når de bor sammen på værelserne og kommer hver gang en anelse tættere på hinanden. De får spurgt ind til hvordan det går derhjemme, hvordan familien har det og så videre. Så jeg synes, det er meget, meget vigtigt. Udover de fodboldmæssige ting, kommer vi til at lave en del teambuilding, som er noget af det, der gør det til en meget god ting”

Hvad er det for nogle ting, der skal laves som teambuilding?

“Det er meningen, at vi skal rafte. Derudover er der masser af små sessioner med både spil og hvor der skal løses nogle opgaver i grupperne. Samtidig er der også nogle elementer til træning.”

Kan du løfte sløret for noget af programmet? Bliver det hård træning?

“Jeg vil sige det sådan, at det hårde arbejde forhåbentlig er ovre. Mandag skal spillerne testes for at se, hvor de er henne. Særligt sidste uge var hård for spillerne, men der er bygget op til, at de skulle komme gennem den forgangne uge. Vi ser på hvordan det ser ud efter fredagens kamp og mandagens test. Er det fysiske i orden, skal vi forhåbentlig bruge en masse tid på at spille kampe, arbejde med vores taktiske forståelse for hele holdet, relationerne, aftalerne vi laver; så alle spillere ved, hvad gør man i den ene og den anden situation. Når det er lidt varmere kan man stå og gå rundt, og man skal ikke være bange for, at spillerne ikke fryser.”