Billetsalg til Helsingør- og Næstved-kampe åbnet

Billetsalget til de to vigtige NordicBet Liga-kampe mod henholdsvis FC Helsingør og Næstved Boldklub på Capelli Sport Stadion er åbnet.

Med tre runder tilbage, hvor de tre nederst-placerede hold i NordicBet Ligaen mødes internt, er der lagt op til en spændende afslutning på sæsonen. For HB Køges vedkommende gælder det først FC Helsingør på mandag (2. pinsedag) klokken 15.00 og derefter Næstved Boldklub søndag d. 26. maj. Begge opgør spilles på Capelli Sport Stadion, hvor der ventes mange tilskuere til de to afgørende kampe.

KØB BILLET: HB KØGE – FC HELSINGØR
KØB BILLET: HB KØGE – NÆSTVED BOLDKLUB

Der er nu åbnet for billetsalget til kampene på klubbens billetportal hbkoge.eventii.dk.

Da Capelli Sport Stadion er under udbygning er der pt. kun åbent for hovedtribunen, Scor-tribunen, og det midlertidige udebaneafsnit op mod Spar Nord Arena på sydtribunen. Vil man være sikker på at få en siddeplads på Scor-tribunen anbefales det derfor, at man ankommer tidligt til kampene, da tribunen udelukkende består af unummererede pladser.

Mens HB Køge slutter sæsonen på udebane mod AC Horsens, mødes Næstved og Helsingør i sidste spillerunde. Tre point skiller HB Køge over nedrykningsstregen fra Næstved under inden de tre sidste spillerunder.

Capelli Sport