shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Billetsalget til GULDKAMPEN åbner i dag

Gjensidige Kvindeliga-guldmedaljerne bliver uddelt og DM-trofæet løftet på Capelli Sport Stadion lørdag d. 10. juni!

Det står klart efter lørdagens resultater i Gjensidige Kvindeliga, hvor både HB Køge og Brøndby IF vandt deres respektive kampe og derfor ikke længere kan indhentes af de andre hold i toppen af tabellen. De to hold mødes d. 10. juni i dét, vi nu godt kan kalde GULDKAMPEN, hvor de formentlig kommer til at dyste direkte om guldmedaljerne. GULDKAMPEN vil blive præsenteret i samarbejde med Kvindeligaens navne- og hovedsponsor Gjensidige.

I dag, onsdag d. 24. maj klokken 12.00 åbner billetsalget til kampen på hbkoge.eventii.dk. Der vil til kampen være et dedikeret udebaneafsnit åbent for Brøndbys supportere.
HB Køges normale billetpriser er gældende til kampen.

Billetpriser (herre- og kvindekampe i nationale turneringer)
Voksen (18 år +): 90,- online // 110,- i løssalg på stadion
Pensionist: 70,- online // 90,- i løssalg på stadion
Junior (3-17 år): 60,- online // 80,- i løssalg på stadion
Børn (0-2 år): Gratis

Gjensidige-kunder kan som altid benytte deres Gjensidige-rabatkode til at hente billetter til kampen.