Billetsalget til pokalkampen mod FC Midtjylland starter onsdag
Billetsalget til HB Køges møde med de danske mestre fra FC Midtjylland i 3. runde af Sydbank Pokalen sparkes i gang på onsdag den 4. november kl. 18.00.
Billetsalget foregår online i HB Køges billetportal.
Som følge af COVID19-restriktionerne må der kun være samlet set 500 personer tilstede på Capelli Sport Stadion til pokalkampen.
Sæsonkort og partnerbilletter fra NETVÆRKET giver ikke adgang til pokalkampen. Sæsonkortene gælder således kun til hjemmekampene i 1. Division og Gjensidige Kvindeliga. Indehavere af sæsonkort og partnerbilletter skal derfor også købe billet til pokalkampen.
Der er på grund af COVID19-restriktioner ikke adgang til kampen for fans af FC Midtjylland.
Priser
Voksne: 80 kr.
Pensionister og børn under 16 år: 40 kr.
Onlinebillet til børn skal købes som pensionistbillet.
Sydbank Pokalen, 3. runde
HB Køge – FC Midtjylland
Onsdag den 11. november kl. 16.30
Capelli Sport Stadion