Din første billet

Billetter

Billetter til HB Køges hjemmekampe kan købes online eller i løssalg ved Capelli Sport Stadion på selve kampdagen. Du kan spare både tid og penge ved at købe din billet online – og har du planer om at se flere af vores kampe, kan du spare endnu mere ved at købe et sæsonkort!
 
Uanset hvor du vælger at købe din billet kan du benytte betalingskort eller mobilbetaling i form af MobilePay. Ved køb i døren kan der desuden betales med kontanter.

Billetpriser

Følgende billetpriser er gældende for HB Køges kampe i Betinia LIGA i 2025/2026-sæsonen.

Billettyper

Online

I døren

Voksen (18+)

90 ,-

110 ,-

Pensionist (65+)

70 ,-

90,-

Junior (3-17) inkl. popcorn

50 ,-

70 ,-

Studerende (ved fremvisning af gyldigt studiekort) inkl. øl / sodavand

50 ,-

Ikke muligt

Vores billet- og abonnementspriser er sat med henblik på at tilgodese tilbagevendende gæster, så har du allerede planer om at besøge os flere gange, bør du overveje en af vores sæsonkortløsninger.

Øvrige billettyper

Vores svante-billetter inkluderer udover billet til kampen også en ’Svedig Svante’ – Capelli Sport Stadions stadionplatte. Svante-billetter kan kun købes online.

Priser: Svante-billetter
Voksen + Svedig Svante: 120,-

Pensionist + Svedig Svante: 100,-

Hvis du gæster Capelli Sport Stadion for at støtte et udehold, kan du finde al information, du har brug for forud for dit besøg, i vores fan-guide her.

Har du behov for ledsagerbillet bedes du kontakte billet@hbkoge.dk. Du fremsender din dokumentation hvorefter billetten sendes til din ledsager.

Praktisk Information

Billetter til HB Køges hjemmekampe giver mulighed for frit sædevalg – dog med forbehold for de afmærkede tribuneområder forbeholdt partnere samt pressepladserne ved højbordene øverst på Scor-tribunen.

Information om billetsalg til pokalkampe på hjemmebane kommunikeres ud på hjemmesiden. Bemærk at sæsonkort ikke giver adgang til pokalkampe og at entréprisen til pokalkampe kan variere fra overstående prisoversigt.

Vi glæder os til at dele en masse gode fodboldoplevelser med dig på Capelli Sport Stadion!