shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Briggs på tavlen for Guyana

HB Køges midterforsvarer Matthew Briggs var igen i startopstillingen for Guyanas A-landshold, der natten til lørdag mødte Aruba i CONCACAF Nations League.

Det blev til en sikker Guyana-sejr på 4-2 i et opgør, hvor Matthew Briggs fik en lille hovedrolle. Det var nemlig HB Køge-forsvareren der syv minutter inde i kampen sendte en hurtig udligning i nettet efter at Aruba allerede i kampens andet minut ellers havde givet sig selv lidt af en drømmestart.

Briggs’ første landsholdsmål blev sat ind fra nært hold da han dukkede op ved fjerneste stolpe efter et frisparksindlæg fra højre. Du kan se alle målene fra kampen længere nede her på siden.

Guyana, Briggs og hans landsholdskollegaer spiller den sidste gruppekamp natten til tirsdag, hvor holdet på udebane møder topholdet – og favoritterne – fra Jamaica. Guyana ligger nummer to i puljen.

 

 

Foto: Martin Håkan // Coverganda