shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Bruninho træner med i HB Køge

HB Køges tidligere brasilianske profil Bruninho er for en stund tilbage i klubben. Offensivspilleren, der i sæsonen 2014/15 spillede 34 kampe og scorede 12 mål for HB Køge, har fået mulighed for at træne med og vise sig frem i den kommende periode.

“Vi har fået mulighed for at se nærmere på Bruninho, der tidligere har været en profil i HB Køge og i Superligaen. Bruninho har stadig kontakt med folk i klubben, og vi ved hvad han står for og hvilke kvaliteter han bragte da han senest var i dansk fodbold, og vi håber naturligvis at han kan vise, at han stadig har sin evne til at være en kampafgørende spiller. Brasilien har dog været rigtig, rigtig hårdt ramt af covid-19, og fodbolden har i store perioder ligget stille. Det betyder at Bruninho ikke har spillet kampe i flere måneder, så der er helt sikkert noget rust, der skal bankes af. Nu ser vi ham an, og vurderer efterfølgende hvor han er, og så må vi evaluere på, om han kan være et aktiv for os fremadrettet”, udtaler HB Køges direktør Per Rud.

31-årige Bruninho var en stor succes i HB Køge i 2014/15-sæsonen, og blev i 2015 solgt til FC Nordsjælland, hvor han hurtigt blev en profil i Superligaen inden han blev solgt videre til kinesisk fodbold for et stort millionbeløb. Siden har Bruninho spillet i både Kina og i hjemlandet Brasilien, dog med en enkelt afstikker til FC Midtjylland på en lejeaftale i 2016/17-sæsonen.