shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Canto før pokalkamp: “Skal udnytte de minutter jeg får”

Jonathan Canto kan onsdag aften formentlig se frem til flere spilleminutter end tilfældet har været hidtil i kampene i 1. Division. Det sker når HB Køge på udebane møder 2. Divisionstopholdet FA 2000 i 1. runde af Sydbank Pokalen. Og selvom ingen er garanteret spilletid, så øjner den talentfulde midtbanespiller chancen for spilletid.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at give det bedste jeg har, og udnytte de minutter jeg får, og så forhåbentlig trække en sejr hjem. Det betyder utrolig meget måske at få chancen. Det giver mig mere tid til at vise mig frem ordentligt frem, og få nogle kampminutter i benene og så skal jeg bare give det bedste jeg har”.

Canto kom til HB Køge fra F.C. København før denne sæson, og her stødte han af og til på onsdagens modstandere i forbindelse med træningen på klubbernes anlæg på Frederiksberg.

“FA 2000 var mine gamle naboer da jeg spillede i F.C. København, hvor de trænede på banerne lige ved siden af, men udover det, kender jeg ikke særlig meget til dem endnu, men det skal nok komme inden kampen”, lyder det fra Jonathan Canto, der sammen med holdkammeraterne går på banen og jagter en sejr – præcis som man gør det når det hedder 1. Division.

“Jeg tror faktisk ikke forskellen er særlig stor på kampene i 1. Division og kampen mod FA 2000 bliver særlig stor. Det afhænger af om vi selv gør det godt, og hvis vi gør det, så gør vi forhåbentlig forskellen stor, men det må tiden vise. Vi går ind til kampen som om det var en hvilken som helst anden 1. Divisionsmodstander vi skulle møde”, fortæller Jonathan Canto i forbindelse med tirsdagstræningen på Capelli Sport Stadion.

Sydbank Pokalen, 1. runde

FA 2000 – HB Køge

Onsdag den 23. september kl. 19.00

Frederiksberg IP, kunst