Canto tager et halvt år mere i KFUM, Roskilde
I efterårssæsonen var Jonathan Canto udlånt til KFUM, Roskilde i 2. Division, og her blev det til masser af spilletid for den unge førsteårssenior. Nu er der enighed mellem de to klubber om at den 20-årige midtbanespiller tager endnu en halvsæson i Roskilde, hvor det forhåbentlig igen bliver til godt med spilletid.
“Canto havde stor gavn af sit lejeophold i KFUM i efteråret, og vi er overbeviste om at han også i foråret kan fortsætte sin udvikling gennem masser af spilletid. Vi tror på Canto som en mand for fremtiden, men vi er tror også at det er bedre for ham at komme ud og få en masse spilletid. Vi er godt besat på den centrale midtbane, og derfor giver denne lejeaftale super god mening for alle parter.
20-årige Jonathan Canto har spillet tre kampe for HB Køge, som han skiftede til fra ungdomsafdelingen i F.C. København i sommeren 2020. I efteråret spillede han syv kampe for KFUM, Roskilde i 2. Division, og scorede et enkelt mål.
Tidligere i dag blev også HB Køges Frank Assinki og Frederik Munck udlejet til 2. Divisionsklubben.