shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Capelli Sport Cup 2021 tager form

Den 26. juli til 1. august 2021 afholdes der for anden gang det store internationale stævne Capelli Sport Cup. Turneringen vil finde sted på Capelli Sport Stadion i Køge, hvor i alt 15 hold fra hele verden forventes at deltage i en trestrenget turneringsstruktur. Foruden flere hold fra Europa, Afrika og Nordamerika vil stævnet også blive velbesøgt af en lang række scouts og agenter, der kommer i håbet om at finde det næste store navn fra Capelli Sport-familien.

Turneringen blev første gang afholdt i 2019 – også dengang på Capelli Sport Stadion. Det var også i støbeskeen, at arrangementet skulle finde sted i sommeren 2020, men blev som en logisk konsekvens af den internationale pandemi aflyst. Nu er Capelli Sport Cup igen på programmet og denne gang er deltagerantallet tre gange så stort.

“Capelli Sport Cup er et stort arrangement, hvor vi får mulighed for at vise vores flotte stadion, Køge og vores projekt frem til hele fodboldverdenen. I år øger vi deltagerantallet fordi vi mener, at vi har et produkt, der kan bære en opgradering og derved følger med den enorme efterspørgsel, vi har oplevet fra både ind- og udland efter den store succes, vi oplevede i 2019” fortæller direktør i HB Køge Per Rud og uddyber,

“Med opbakning fra vores bagland i Capelli Sport har vi i løbet af de sidste år bygget en stærk organisation op, der kan være med til at afvikle sådan et stævne af høj international kvalitet, hvor vi ser frem til at byde klubber fra hele verden velkommen”.

Til Capelli Sport Cup 2021 bliver opdelt i tre spor, hvor hvert hold som minimum kommer til at spille tre kampe. Der bliver således en turnering for U17 og U19 herrer samt for kvindesenior. I 2019 tog HB Køges U19-hold med spillere som Marius Elvius, Christian Toftdahl og William Madsen førstepladsen i turneringen, der blev afviklet på tværs af både U17- og U19. I år har efterspørgslen på deltager pladser været så stor, at man har valgt at udvide turneringsformatet.

“Henover de næste uger og måneder vil vi løbende fortælle mere om samarbejdspartnere, deltagende hold og den store bevågenhed vi forventer at opleve, men jeg kan allerede nu fortælle, at vi alle glæder os helt vildt til at komme i gang med Capelli Sport Cup 2021”, slutter Per Rud af.