shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Carusa garanterer spænding til guldkamp

Når HB Køge på lørdag tager imod dette års sølvvindere fra Fortuna Hjørring og spiller deres sidste kamp i slutrunden, er de allerede inden kampens startfløjt sikret DM-titlen og guldet. Et noget andet scenarie end i sidste sæson, hvor kampen om mesterskabet var helt åben, da rækkens dengang nummer et og to, HB Køge og Brøndby IF, tørnede sammen på Capelli Sport Stadion for at spille om guldet.
Men selvom mesterskabet allerede nu er afgjort, understreger HB Køges kaptajn Kyra Carusa, at holdet stadig har en masse at spille for, hvorfor hun også kan garantere spænding til morgendagens guldkamp og et HB Køge-mandskab, der er opsat på at ramme højeste niveau.

“Det er selvfølgelig en anderledes afslutning på sæsonen end sidste år, hvor resultatet af kampen også afgjorde guldet. Men uanset hvad, så er det her stadig en guldkamp. For det første, så er det altid en guldkamp mod Fortuna – et stærkt tophold, der kan give os kamp til stregen. Og selvom vi allerede er sikret mesterskabet, så har vi stadig så meget at spille for i morgen. Blandt andet er der nogle rekorder på spil, hvis vi går ubesejret igennem sæsonen, og så forsøger vi også at slå tilskuerrekorden i en kvindeligakamp,” siger hun og uddyber yderligere om rekorderne:

Køb billet til guldkampen her

“De her rekorder betyder alt for mig og det her hold. Det er et bevis på, hvor robuste vi er. Det er et bevis på, at selvom vi har haft et større pres på os med alle disse ekstra kampe i forbindelse med Champions League, der selvfølgelig også har kunnet mærkes på vores kroppe, så kan vi stadig performe på det højeste niveau i Danmark. Det er disse rekorder et bevis på. Det er en stolthed, som vi tager med os og husker hinanden på,” lyder det fra den amerikanske kaptajn. 

Danmarksmesterskabet i kvindefodbold vandt HB Køge allerede for to uger siden, men holdet har endnu ikke fejret mesterskabstitlen og det hårde arbejde, der ligger bag. I stedet har truppen arbejdet videre på træningsbanen, hvor de ikke har ligget på den lade side. For Kyra Carusa er der en helt særlig grund til dette, der skal findes i holdets DNA.

“Vi vandt guldet for to uger siden, og ja, det er altid dejligt og et privilegium at kunne tænke fremad. Men i denne sæson har vi som hold arbejdet med hele tiden at være til stede i nuet. Alle træningspas og alle kampe er ekstremt vigtige for os. Det er her vi kan udvikle os, blive bedre og endnu mere succesfulde. Vi har hele tiden nogle mål, vi arbejder hen imod og forsøger at opnå. Det ligger i vores DNA – vi vil altid kæmpe helt til det sidste. Men vi er også et hold, der fejrer vores sejrer og bedrifter,” fortæller Carusa, der også godt kan afsløre, at de har store planer for mesterskabsfejringen. 

“Jeg kan godt afsløre, at vi selvfølgelige har store og spændende planer for mesterskabsfejringen. Vi har kæmpet hårdt for at være, hvor vi er i dag, og det skal fejres. Det er noget, vi glæder os helt vanvittigt til. Og vi glæder os til at dele det med fans, trænerstab, sponsorer, familie, venner mm., der står bag en stor del af vores succes,” slutter Kyra Carusa.

Køb billet til guldkampen her

Følgende trup er udtaget til guldkampen mod Fortuna Hjørring

1 Kaylan Marckese
2 Maria Uhre Nielsen
3 Julie Nowak
4 Selma Svendsen
5 Andrea Norheim
7 Kyra Carusa
8 Laura Guldbjerg Pedersen
9 Nicole Kozlova
10 Maddie Pokorny
11 Sarah Jankovska
13 Cecilie Fløe
14 Lauren Sajewich
15 Cilje Ostenfeld
16 Alberte Vigum Andersen
19 Signe Markvardsen
20 Cornelia Kramer
22 Isabella Obaze
44 Emma Færge

HB Køge – Fortuna Hjørring
Gjensidige Kvindeliga Slutspil
Lørdag d. 3. juni 2022, 14.00
Capelli Sport Stadion