Carusa: Klar til at vise modenhed og styrke
Søndag eftermiddag venter der som bekendt et uhyre vigtigt opgør, når Brøndby IF kommer på besøg i den anden af to semifinaler i Sydbank Kvindepokalen. Opgøret hjemme på Capelli Sport Stadion kan således blive adgangsgivende for HB Køge til den første pokalfinale i holdets historie. Men for at det kan blive en realitet skal holdet vinde med mindst to mål efter at have tabt 2-4 til Brøndby i det første opgør.
Det er derfor et særligt pres, der hviler på holdet, men samtidig noget, som viceanfører og topscorer i Gjensidige Kvindeligaen, Kyra Carusa er overbevist om, at holdet kan leve op til.
”Når vi nu skal i gang med den anden kamp, er det skåret ud i pap, hvad vi skal gøre og hvad vi skal opnå. Den type pres, har vi været vant til at spille under – i hvert fald siden jeg kom til, fordi vi altid har haft store forventninger til os selv. Nu skal vi igen ud og tage ejerskab over vores egen skæbne. Det tvivler jeg ikke på, at vi kan”, fortæller Kyra Carusa som et led i den sidste del af forberedelsen til den måske hidtil vigtigste kamp i sæsonen.
Weekenden inden det første semifinaleopgør havde holdet været på opgave i Nordjylland, hvor en kamp uden meget resultatmæssig betydning skulle spilles mod Fortuna Hjørring. HB Køge var mere eller mindre sikre på at ende på en førsteplads i grundspillet og det prægede ifølge Carusa også udtrykket. At man derefter mødte Brøndby i en svær udebanekamp betød, at ikke alle var helt oppe på dupperne. Det har man lært af og nu er holdet helt klar til den opgave, der venter.
”Der kommer til at være mange kampe i løbet af en sæson og i forberedelserne til en sæson, som måske ikke føles lige så vigtig, som andre. Men i sidste ende er alle kampe en mulighed for at forbedre sig og blive bedre som hold. Lige nu er det vigtigste, at vi får opbygget et momentum og en tro på os selv forud for en uhyre vigtig sidste halvdel af sæsonen”.
For at slå et af de notorisk bedste hold i Danmark og sikrer avancement til finalen, skal Carusa og holdkammeraterne krige i de mere end 90 minutter, som søndagens opgør kommer til at vare. Den grundlæggende tro på avancement, der har været på holdet hele ugen skal vise sig på den helt rigtige maner.
”Jeg glæder mig helt vildt til at os være hårde og rå i vores udtryk. De sidste par kampe har det måske manglet lidt, men nu er vi i en position, hvor vi skal score og skal præstere, så det bør helt sikkert komme til udtryk. Jeg har fuld tiltro til, at man vil kunne se det i dag”,
”Vi har lært og er klar til at vise den modenhed og styrke, der skal til. Den her position er vi vant til at være i: Mange har ikke forventet så meget af os i lang tid og det er der, vi har modbevist alle. Nu spiller vi også på hjemmebane og det giver os altid noget særligt. Alene i løbet af ugen er vi vokset meget. Alle har vist, at vi er klar til at tage ansvaret og præstere på det høje niveau, der er brug for”, slutter Kyra Carusa sikkert af.
HB Køge – Brøndby IF
Søndag den 28. marts kl. 15.00
Capelli Sport Stadion