shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Cavnic: Du kan altid tage revanche i fodbold

Efter søndagens nederlag var Nemanja Cavnic ærgerlig over den præstation, som holdet leverede foran et veloplagt publikum. Men den stærke montenegriner ser også fremad og glæder sig til næste weekends kamp, hvor der skal tages revanche. Læs hele interviewet her.

HB Køge: Cavnic, først og fremmest tillykke med din hjemmebanedebut. Men prøv så at fortælle os, hvordan du havde det, da du forlod banen efter de 90 minutter?

“Skuffet. For at være helt ærlig, meget skuffet og sur på mig selv. At spille for første gang foran vores fans på denne måde efter et år med corona og alt det de, har været igennem… Det er bogstavelig talt uacceptabelt. Men jeg vil gerne give en stor tak til vores fans, for at møde så talstærkt op. Og forhåbentlig kan vi bringe noget glæde til Capelli Sport Stadion næste weekend”

HB Køge: Hvad vi har lært om dig indtil videre er, at du er en fighter og har en stor vindermentalitet. Så hvorfor vinder vi ikke i dag?

“Det var ikke tilfældet i dag – som alle kan se. Jeg ved ikke, hvad der skete med holdet og mig selv. Men det gode i fodbold er, at du altid har mulighed for at tage revanche og prøve på ny. Så vi ser allerede frem til den næste kamp. Det er ikke et nemt nederlag, for en ting er at spille godt og så tabe 0-1. Noget andet er at tabe på denne måde. Så det er ekstremt skuffende.”

HB Køge: Nu har vi så en hel træningsuge inden næste kamp…

“En hel træningsuge med fornyet energi. Positiv energi. Så skal vi tro mere på det – og måske arbejde hårdere for at få vindermentaliteten tilbage”

HB Køge: Hvis vi skal tage noge tpositivt med fra i dag, så var der mange folk på lægterne. Næsten 2000 jublede, da I løb på banen.

“Set i det lys, var det en fantastisk dag. Som jeg sagde var det skønt at opleve efter hele perioden med corona at løbe ud på banen foran så mange mennesker. Vi kunne mærke de vibrationer og alle de positive vibes”

HB Køge: Der sket meget på stadion og i klubben den sidste uge med Capelli Sport Cup. Er det noget, som I på førsteholdet har kunne mærke?

“Ja, hvorfor skulle vi ikke det? Det er positivt at være en del af et stort projekt som det her. Hver dag har vi set og oplevet så mange glade unge med fra forskellige lande, der forbereder på deres kampe. Så det har været en dejlig uge at have klubbens logo på brystet” slutter Nemanja Cavnic af.