shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Cavnic efter nulløsning: “God attitude”

Selvom der var skuffelse at spore i ansigterne på HB Køges spillere efter sæsonpremieren mod Hobro, så var der alligevel mange positive ting at tage med fra kampen, der endte uden scoringer. Det fortæller forsvarsstyrmanden Nemanja Cavnic, der spillede alle 90 minutter i det centrale forsvar.

“Der var mange gode elementer i kampen, og jeg synes ikke nødvendigvis, at vi behøver være alt for skuffede, selvom vi havde chancerne til at vinde. Det er positivt, at vi holder nullet, og så kom vi med en rigtig god attitude. Vi fik vist, at vi har forstærket vores karakter siden sidste sæson, og at vi har udviklet os i den del af spillet, og det skal vi være tilfredse med. Vi kæmpede for hinanden, bakkede hinanden op på banen, og jeg synes, at vi viste rigtig god holdånd” understreger Cavnic, og fortsætter:

“Vi skaber nogle store chancer, og det er ærgerligt, at vi ikke får udnyttet dem, men det skal nok komme. Det var rart at se holdets præstation i går, og vi fik igen vist, at vi er et svært hold at spille imod på hjemmebane.”

HB Køges næste kamp spilles på søndag den 31. august kl. 15.00, hvor det er Vendsyssel FF, der gæster Capelli Sport Stadion, hvor HB Køge ikke har tabt i elleve måneder. Og en sejr i den kamp står højt på ønskelisten hos 26-årige Cavnic.

// Køb din billet til kampen mod Vendsyssel FF her //

“Det vil være fantastisk med tre point på søndag. Det er ærgerligt, at vi ikke vandt i går, men vi har en kamp igen på søndag, og hvis vi vinder der, så har vi fået en god start på sæsonen.”