Cavnic er tilbage: “Dejligt at være en del af holdet igen”
Efter et par kampe på sidelinjen på grund af en skade var Nemanja Cavnic fredag aften tilbage i HB Køges startopstilling, da holdet på udebane tørnede sammen med Lyngby. Og det var en god følelse for den stærke forsvarsspiller.
“Det var dejligt. Jeg følte, jeg kunne hjælpe holdet, og det var dejligt at være tilbage og være en del af holdet igen”, fortæller den montenegrinske forsvarer til HBKoge.dk.
Cavnic var med i kampens første 52 minutter, inden han lod sig udskifte.
“Det var for at ikke at overbelaste min ankel. Jo længere vi kom ind i kampen, jo mere kunne jeg mærke trætheden i foden. Jeg kunne måske godt have spillet alle 90 minutter, men det ville måske have nogle konsekvenser bagefter. Det var mere for at være på den sikre side, og ikke risikere noget”, forklarer Nemanja Cavnic, der nød at være tilbage, og nød at han og holdkammeraterne leverede en stærk præstation mod Lyngby.
“Det var dejligt at være tilbage på banen. Det er derfor man spiller fodbold. Og så var det rart, at kunne hjælpe holdet igen, og særligt at vi leverede en god præstation i mit comeback. Nu skal vi fastholde den intensitet vi kom med mod Lyngby, og forhåbentlig kan den give os nogle sejre”.
Næste opgave for Nemanja Cavnic og HB Køge er fredagens hjemmekamp mod FC Fredericia. Og den kamp glæder Cavnic sig til.
“Jeg er klar!”, understreger han.