Cecilie Fløe udtaget til Kvindelandsholdet
HB Køges Cecilie Fløe fik noget af en fødselsgave, da hun i dag fylder 20 år. Cecilie Fløe er nemlig udtaget til Kvindelandsholdet for første gang og er blandt de 23 spillere, der til oktober skal spille kvalifikationskampe til VM.
Kvindelandsholdet møder d. 21 oktober Bosnien-Hercegovina på Viborg Stadion klokken 18.00. Derefter gælder det Montenegro d. 26 oktober i Podgorica. Begge kampe kan ses på DR1.
Cecilie Fløe kan altså få sin debut for Kvindelandsholdet til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Bosnien-Hercegovina og Montenegro. Hun er den første HB Køge spiller, der er udtaget til Kvindelandsholdet.
Danmark topper sin VM-kvalifikationsgruppe efter de første to kampe med seks point og en målscore på 15-0.