shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

COVID19 – Gode råd og retningslinjer for besøg på Capelli Sport Stadion i weekenden

På søndag er der dobbeltprogram på Capelli Sport Stadion. Kl. 13.30 går det løs i 1. Division mod Viborg FF, og kl. 16.00 spiller HB Køge Women i Gjensidige Kvindeliga mod AGF.

Som følge af COVID19-pandemiens smittetal i Danmark og Køge Kommune vil der på søndag være en række tiltag på Capelli Sport Stadion, der skal være med til at forhindre yderligere smittespredning. Vi forholder os naturligvis til de gældende retningslinjer udmeldt af regeringen, men har derudover også valgt at indføre yderligere tiltag.

“VI følger som altid de gældende retningslinjer, men har alligevel på baggrund af de seneste ugers stigning i smittetallet, og også med tanke på smittetallene i Køge Kommune, valgt at indføre krav om brug af mundbind, når man ikke sidder på sin plads på tribunen. Vi vil hellere gøre lidt for meget end lidt for lidt, og her ser vi brugen af mundbind som en fint ekstra tiltag, der kan være med til at vi undgår smittespredning”, udtaler HB Køges direktør Per Rud.

 

Planlæg din transport

Planlæg din transport og kom i så godt tid som muligt, så vi undgår et alt for stort pres på indgangen i minutterne op til kampstart.

 

Husk mundbindet

Når du på søndag kommer på besøg på Capelli Sport Stadion skal du bære mundbind, når du ikke sidder på din plads på en af tribunerne.

Hver gang du bevæger dig rundt på stadion, fx til boderne eller toilettet skal du iføre dig mundbind. Det samme gælder når du forlader stadion efter kampene.

Du kan vælge at medbringe dit eget mundbind hjemmefra, og ellers vil det være muligt at købe mundbind til 5 kr. pr. stk. i indgangen.

 

Bliv siddende

Når du er blevet henvist af vores kontrollører og har fundet en god plads, så bliv som udgangspunkt siddende og undgå unødvendig færden.

 

Følg ensretningen

Når du bevæger dig langs hovedtribunen skal du huske at følge ensretningen – hold til højre.

 

Undgå kontanter

Vi opfordrer alle til at købe billet til kampene hjemmefra. På den måde undgår vi for meget kø i indgangen til vores frivillige personale i billetboden.

Derudover opfordrer vi til at man betaler med MobilePay eller kontaktløst i boderne når man fx skal købe øl/vand eller mad.

 

Undgå sammenstimlinger

Undgå sammenstimlinger efter kampafslutning. Tag direkte af sted fra stadion og føl de anviste gåretninger.

 

HUSK OGSÅ DETTE

  • Bliv hjemme, hvis du føler dig syg.
    • Du skal ikke møde op på stadion hvis du er syg – heller ikke hvis du “kun” har lidt kriller i halsen
  • Host og nys i ærmet
  • Hold minimum én meters afstand under hele dit besøg på og omkring området ved Capelli Sport Stadion
  • Hav minimum ét ledigt sæde mellem dig og øvrige tilskuere når man sidder på tribunen.
    • Er man fra samme familie må man gerne tæt på hinanden uden et sædes mellemrum
  • Husk at vaske og spritte hænder jævnligt – vi har spritstandere placeret udvalgte steder på stadion