Daugaard: “Vi har noget at revanchere”
Lørdag er der topbrag i Gjensidige Kvindeliga, når HB Køges kvinder får besøg af FC Nordsjællands ditto. Der er lagt i kakkelovnen til revanche, da FC Nordsjælland trak det længste strå efter straffesparkskonkurrence, sidste de to hold mødte hinanden, hvilket var i pokalturneringen.
Ovenpå sidste uges nederlag til Brøndby, så er motivation også ekstra stor når Kim Daugaards tropper løber på banen. Der er blevet trænet hårdt i ugens løb, og derfor er der kun ét mål for øje når HB Køge løber på banen til kampstart i dag kl. 15:00: Sejr!Kim Daugaard ser tilbage på kampen mod Brøndby
– Vi er trætte af resultatet i sidste weekend, men det er vigtigt for os også at kigge bag resultatet. Alt det, vi gerne vil, det ser vi tydeligt, at vi har rykket os på i denne kamp – og det skal vi tage med os videre.
– Vi ved også godt, at hvis vi spiller de fleste af sådanne kampe, så vinder vi også. Vi får skabt de chancer, som der skal til for at vinde på en svær udebane, at vi så ikke får scoret på dem og får holdt nullet, skal vi selvfølgelig ikke være tilfredse med.
Dette skaber grobund for en trodsreaktion mod FC Nordsjælland, og nu hvor det er rækkens nr. 1 og 2 som støder sammen, så håber vi at se mange på lægterne, som kan give HB Køges kvinder den fornødne støtte i jagten på 3 point og en 1. plads i rækken.
Cheftræneren går efter revanche
– Det her hold hader at tabe, så vi går helt sikkert efter revanche og tre point i dag – det skal vi. Derudover så ved vi også, at førstepladsen er på spil i dag, så vi har meget at spille for.
– Det bliver uden tvivl en tæt kamp, som de andre gange vi har spillet imod FCN. Nordsjælland er et godt hold, og er også kommet stærkt ud til denne sæson – men det er vi også. En ting er sikkert, det bliver en spændende topkamp med masser af tænding og fight, slutter cheftræneren.her
Vi ser frem til en spændende kamp! Husk det er kl. 15:00 at startfløjtet lyder, og husk du kan springe billetkøen over, hvis du køber din billet online via vores hjemmeside. Rigtig god kamp! Man kan købe billet til dagens kamp