shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

De første auktionsartikler til Fest & Auktion er klar

Lørdag d. 25 marts venter årets største begivenhed i NETVÆRKET, når 200 mennesker samles til Fest & Auktion på Comwell Køge Strand.

Udover en masse god underholdning med blandt andet musik fra Safri Duo og stand-up med Victor Lander, er aftenens hovedbegivenhed naturligvis den store auktion hvor mere end 50 auktionsartikler kommer under hammeren.

Det store auktionskatalog er under udarbejdelse, men HB Køge kan nu løfte sløret for de første 21 artikler, der kommer med på listen.

I blandt dem udbyder Bistro17 et gavekort til en værdi af 50.000,- til din næste store fest eller reception for op imod 130 gæster, mens Sjællandske Medier udbyder en “All in virksomhedsprofil” med masser af eksponering overfor deres mange læsere til en værdi af 37.500,-.

Der er også masser af spændende artikler i det man må formode bliver i den lidt lettere ende af værdiskalaen – eksempelvis stiller Spar Nord Køge Bugt en gang padeltræning med Patrik Wozniacki på højkant, mens Mayday Vinduespolering udbyder 10 timers vinduespolering for erhvervsvirksomheder. Begge dele til en anslået værdi af 5.000,-.

SE FØRSTE UDGAVE AF AUKTIONSKATALOGET TIL FEST & AUKTION 2023 HER

Det er bekræftet, at følgende donorers 21 auktionsartikler vil komme under hammeren på aftenen.

Artikelnummer // Donor // Artikel
1 // Gefjun Destilleri // Smagning for 30 pers.
2 // Mayday Vinduespolering // 10 timers vinduespolering
3 // Spar Nord Køge Bugt // Padeltræning m. Patrik Wozniacki
4 // XL Byg CF Petersen & Søn // Napoleon Legend 365 gasgrill
5 // DP Erhvervsrengøring // Gavekort pålydende 5.000,-
6 // Comwell Køge Strand // Gavekort pålydende 5.000,-
7 // Dannebrog Skrift & Skilte // Autoreklame
8 // Bistro17 // Gavekort pålydende 50.000,-
9 // Sjællandske Medier // “All in virksomhedsprofil”
10 // DreistStorgaard // Gavekort til Duevang Deluxe pålydende 6.000,-
11 // NanoClean // Gavekort pålydende 10.000,-
12 // Marketingspecialisten // Marketing rådgivningspakke
13 // Viptec // Elektronik fra Yamaha og Vivolink
14 // Skousen Køge // Vaskemaskine fra Hoover
15 // Herfølge Kleinsmedie // Bålsted
16 // PWC // 36 flasker rødvin
17 // Venue Køge // Gavekort pålydende 5.000,-
18 // Ferdinands Catering // Gavekort pålydende 5.000,-
19 // Teigen Anlæg & Kloak // Gavekort pålydende 7.500,-
20 // HB Køge // Padel og middag på Bistro17 med klubbens salgsteam
21 // Loxam Køge // Gavekort på 10.000,-

Virksomheder eller private, der donerer en gave til auktionen, får følgende antal billetter til Fest & Auktion som tak for støtten:
Gaveartikler til en værdi af 5.000-7.499 = 1 billet
Gaveartikler til en værdi af 7.500-14.999 = 2 billetter
Gaveartikler til en værdi af 15.000-24.999 = 4 billetter
Gaveartikler til en værdi af 25.000 eller mere = 5 billetter

Du eller din virksomhed kan stadig nå at donere en gaveartikel til Fest & Auktion. Kontakt Sales Manager Andreas Simonsen på as@hbkoge.dk eller Business Relationship Manager Rebecca Veng på rv@hbkoge.dk, hvis du er interesseret i dét.

Program for Fest & Auktion 2023:
Kl. 17.00 Velkommen hos Comwell Køge Strand, Strandvejen 111, 4600 Køge
Kl. 17.20 Velkomst i festsalen
Kl. 17.30 Lækker buffet med kolde og lune retter samt vine fra Erik Sørensen Vin, øl og vand under middagen.
Efterfølgende serveres der kaffe.
Efter middagen er der drikkevarer for egen regning.
Kl. 19.30 Stand-up ved Victor Lander
Kl. 20.15 Auktion – del 1
Kl. 21.30 Musikalsk underholdning ved Safri Duo
Kl. 22.15 Auktion – del 2
Kl. 23.00 HB Køge Lotteriet
Kl. 23.30 Livemusik fra After Eight
Kl. 01.30 Tak for i aften

Tilmelding
Fest & Auktion er årets største begivenhed for medlemmer af NETVÆRKET der står bag HB Køge. Tilmelding foregår via HB Køge Engage for 749,- pr. person (ex. moms). EuroPartnere og NationalPartnere i NETVÆRKET kan tilmelde op til to personer til Fest & Auktion uden beregning.