Debutant Marfeldt: “Giver tro på holdet”
Nicholas Marfeldt, debut, tre point og mål. Kommer du til at sove i aften?
“Ja, det håber jeg da. Men det er klart, at der er meget glæde i kroppen lige nu. Vi hygger stadig derover og vi kommer sikkert også til at hygge, når vi kommer ind i omklædningsrummet. For det var vigtigt det her. Det er premieren og der er mange nerver på, så det er rigtig vigtigt at vinde den her”
Hvad var det for en kamp? Kan du sætte nogle ord på den?
“Jeg synes, at vi starter rigtig godt. Vi lægger ud med vores høje pres og det kan de slet ikke håndtere. Da vi så kommer foran 2-0 begynder vi at bakke lidt og de sidste ti minutter af første halvleg bliver ikke så gode. Så får vi egentlig justeret det okay, da vi kommer ud, men da de får scoret til 2-1 bliver vi pludselig bange for, om vi kan holde den her og det bliver meget febrilsk. Og igen, det er premieren, der er mange nerver på. Vi har ikke vundet i pre season og der er mange ting, der spiller ind. Men jeg synes også, at det er karakter, at vi kan holde den 2-1-føring og nu kan vi bygge videre fra det”
Hvad betyder det for atmosfæren og troen på holdet, at man holder fast og ender med at vinde?
“Det betyder utrolig meget. Hvad jeg har hørt, har der været lidt problemer i defensiven førhen. Det er noget, vi arbejder rigtig meget på. For vi har så stærk en offensiv, at hvis vi kan nogenlunde holde det nede bagi, så skal de nok sørge mange ting oppe i den anden ende. Så det giver troen på mange ting. Det at vi kan stå sammen og komme igennem en vild sidste halv time, det synes jeg, giver meget”
1. Division
HB Køge – Hvidovre IF
Fredag den 11. september kl. 19.00
Capelli Sport Stadion