Det er kæmpestort at vinde guld tre år i træk

Hvor dum har man lov at være? Tilbage i februar bestilte jeg en uges ferierejse med fruen til sydens sol på Gran Canaria med afrejse 7. juni. Jeg havde tjekket, at Superligaen og 1. division så var blevet lukket ned for denne sæson. Jeg glemte altså bare lige at notere mig, at Gjensidige Kvindeligaen skulle spille en uge længere. Og at HB Køge i sidste runde skal møde Brøndby på Capelli Sport Stadion 10. juni.

Så når HB Køge og fansene og byen for tredje gang skal feste og fejre, at HB Køge-holdet fortsat er nummer ét i Danmark, mesterskabstrofæet bliver overrakt, og spillerne og alle omkring holdet får guldmedaljer hængt om halsen, kan jeg ikke deltage. Måske kommer der et par tusinde eller flere på stadion, og stemningen vil være helt i top, så jeg går glip af noget stort. Det ærgrer mig meget.

Men jeg trøster mig med, at jeg i lørdags fik set den kamp, hvor afgørelsen kom oppe i Hjørring. Det var en mesterlig præstation. Og selv om Brøndby i foråret har været en slags trussel og spillet sig nærmere Søren Randa-Boldts hold i tabellen, blev udsigten til en gyserafslutning på lørdag fjernet med den brillante 4-0-sejr over Fortuna Hjørring.

HB Køge kan med forspringet på tre point til andenpladsen og en fornem målscore på 56-14 logisk nok ikke indhentes i ’finalen’ af et Brøndby-hold, der er tre point bagud, og har en målscore, som hedder 47-26. Men hvis Brøndby kan vinde med 11-0 og dermed overtage førstepladsen med en marginalt bedre målscore og snyde HB Køge for guldet, skal trænerne fyres øjeblikkelig, spillerne straffes med store bøder og Per Rud afsættes som direktør/sportschef…

Vi har et mesterhold, og i lørdags var det virkelig interessant at studere, hvordan HB Køge-spillerne med en aggressiv, modig overfaldstaktik fra første minut dominerede mod Fortuna og kom hurtigt foran. Vi oplevede en flok spillere, som med overskud, spilleglæde og ambitioner hjalp hinanden og udstrålede optimisme.

Og de er så gode til at juble og smile og omfavne hinanden, når spillet kører rigtigt, og de scorer – og vinder. Cecilie Fløe, den dobbelte målscorer Cornelia Kramer, Andrea Norheim og Kelly Fitzgerald var i hovedroller i en kamp, som var en af holdets allerbedste i sæsonen. Men det var først og fremmest en strålende holdindsats.

NU KAN VI DRØMME OM CHAMPIONS LEAGUE IGEN

HB Køge er et vinderhold, der, selvfølgelig, ikke har noget at frygte i den sidste kamp. Det vil vel være en målsætning at undgå at tabe for første gang nogensinde på hjemmebane i ligaen, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at spillerne, trænerne og alle omkring holdet under alle omstændigheder skal være drønstolte over succesen, nyde den nu og i sommerpausen – og glæde sig til næste sæson.

Både guldvinderne og sølvvinderne får adgang til Uefa Women’s Champions League, men på forskellige vilkår, har eksperten Frits Ahlstrøm forklaret os. Begge skal deltage i første kvalifikationsrunde, HB Køge i afdelingen for nationale mestre. Vejen til gruppespillet med seks store kampe mod prominente modstandere, hvad HB Køge jo har prøvet én gang, bliver nemmere for Søren Randa-Boldts hold end for Brøndbys sølvvindere.

I kraft af Danmarks ottendeplads på koefficient-ranglisten bliver HB Køge seedet og undgår at skulle møde de nationale mestre fra de store europæiske ligaer. I hvert fald til at begynde med. I anden runde har vi også en reel mulighed for at få en overkommelig modstander.

Der er 30. juni lodtrækning til de første runder, og kvalifikationskampene til gruppespillet afvikles i juli, august og september. At der er VM­-slutrunde i Australien og New Zealand sent på sommeren, skubber starten på CL-gruppespillet med seks runder, som først spilles i november, december og januar.

HB KØGE HAR GIVET KVINDEFODBOLDEN ET LØFT

Det kan godt være, at HB Køge i denne sæson bliver mester med den mindste afstand ned til andenpladsen i forhold til de første sæsoner. I 2020-21-sæsonen sluttede HB Køge med 35 point i slutspillet, Brøndby fik 30, Fortuna Hjørring 20. I 2021-22-sæsonen endte HB Køge med 64 point foran Fortuna med 52 og Brøndby med 31. Men er det ikke ret ligegyldigt? Jo, det synes jeg da.

Det har været en fornøjelse at følge holdet i den bedste række, og kvinderne har i tre sæsoner bidraget stærkt til, at mange i Fodbold-Danmark har været imponeret over det sportslige niveau, som HB Køge har præsteret på og selvfølgelig de strålende resultater.

Man har beundret den satsning og udvikling på højeste plan, som HB Køge står for hos kvinderne, og som været med til at give kvindefodbolden i Danmark et løft, mere omtale og en masse god fodbold. At Søren Randa-Boldt har valgt at stoppe, kommer lidt som en overraskelse og giver Per Rud og Co. ekstra arbejde med at finde en god afløser.

Kan assistenten Kim Daugaard ikke overtage cheftræner-rollen? Jo, det tror jeg da godt, han kan. Men om han vil, aner jeg ikke.

HVORNÅR BLIVER AGGER TRÆNER I BRØNDBY?

At vi for få uger siden kunne ånde lettet op og glæde os over den resultatmæssige glimrende afslutning på sæsonen i NordicBet-ligaen, som Daniel Aggers mænd mandede sig op til at levere med gode præstationer, var en stor forløsning. Spillerne tog sig sammen, Agger og Lars Jacobsen fik sat holdet godt op til de vigtige kampe, og det sluttede med en nydelig 4-2-sejr over Fremad Amager – og en, vel skuffende, ottendeplads.

Det kom ikke som en bombe, at det inden den sidste kamp blev meddelt, at Agger og Jacobsen stopper efter to års ansættelse som trænerdebutanter i den næstbedste række. Og afskeden med dem på stadion fredag aften sammen med spillerne var fin i en positiv stemning. En time før mødet med amagerkanerne stillede de to trænere op til interviews i loungen, hvor de sympatisk og ærligt så tilbage på to sæsoner i HB Køge.

De talte om, at de var glade for at have lært og prøvet noget nyt, de fandt sig godt til rette i klubben. Og de gav også udtryk for, at de, som vi ved, selvfølgelig er ærgerlige over, at der blev sat økonomiske begrænsninger op, så deres projekt i HB Køge ikke blev, hvad de havde håbet og forventet.

Hvordan Agger og Lars Jacobsen kommer videre som trænere, hvis det er det, de stræber efter, er svært at vurdere lige nu. Vi ved, at Daniel Agger på et tidspunkt gerne vil være træner i hjerteklubben Brøndby. Han har et stort Brøndby-hjerte, og de allerfleste Brøndby-fans har store Agger-hjerter.

Umiddelbart ligger det vel til, at Agger tager en pause og næppe bliver træner et andet sted lige straks. Men han kan måske også få et tilbud fra en engelsk klub? Hvem ved, jeg gør ikke. Lars Jacobsen har ved siden af trænerjobbet i HB Køge haft travlt som tv-ekspert. Det er han god til, og det job vil han givetvis gerne fortsætte med.

Nu bliver der så i HB Køge satset mest på unge spillere, når U17-træner Nicklas Pedersen overtager kommandoen som ny, debuterende cheftræner. Nicklas var klubspiller i Herfølge og FC Nordsjælland, hollandske Groningen og Emmen, belgiske Mechelen, Gent og Oostende. Velkommen til ham.

Han har ikke trænet et seniorhold før. Bl.a. derfor er det da, efter min mening, vigtigt og godt, at en erfaren spiller som anfører Mike Jensen fortsætter i HB Køge i næste sæson, og at bl.a. Nemanja Cavnic gør. Superligaen-drømme må vi sætte på pause. Og når vi snakker om titler, er det kvindeholdet, det handler om.

SEKS MESTERSKABER TIL HERFØLGE OG KØGE

Men det er vel i øvrigt værd at gøre opmærksom på, at vi her i Køge/Herfølge har hentet i alt seks danske mesterskaber i den største sportsgren hjem til kommunen.

Køge Boldklub vandt guld i 1954 og 1975 i 1. division, Herfølge Boldklub i Superligaen i 2000, og så HB Køge i 2021, 2022 og nu 2023. Jeg var meget tæt på i 1975 og tæt på i 2000, 2021 og 2022. Seks gange guld. Det er da ikke dårligt.

Men jeg er altså ærgerlig over, at jeg ikke er på stadion lørdag eftermiddag. Det bliver en stor dag. Rigtig god kamp, fest og tillykke til HB Køge.