Dobbelt Gudmann i vild comebacksejr

På to scoringer af midterforsvareren Marcus Gudmann – det ene et decideret drømmemål direkte på frispark – og en enkelte fra Pierre Larsen vendte HB Køge fredag aften et truende 0-1-nederlag til en fortjent 3-1-sejr i sæsonens første kamp hjemme på Capelli Sport Stadion hvor Vendsyssel FF var på besøg.

Gæsterne fik ellers en god start og straffede prompte en opspilsfejl i HB Køge-forsvaret i kampens allerførste minutter ved at sparke sig foran 1-0. Herefter kunne HB Køge gradvist overtage spillet mere og mere efterhånden som holdet “kom sig” ovenpå den tidlige scoring.

Men vi skulle ind i anden halvleg før udligningen faldt. Efter et godt gennemspillet angreb endte bolden hos Pierre Larsen som intelligent løftede sin afslutning fremover den fremadstormende Vendsyssel-keeper i Marcus Bundgaard i det 58. spilleminut.

Og med et godt kvarter igen åbnede et lys fra himlen sig så. Sådan føltes det, for det var gude-smukt da Marcus Mustac Gudmann steppede op og kælte et frispark fra kanten af feltet helt op i Vendsyssel-krogen. Bolden kyssede overliggeren, hoppede en tur ned i græsset og op i nettaget og så kunne jublen ellers bryde løs! En perle i Gudmanns hjemmebanedebut på Capelli Sport Stadion – men midterforsvareren var slet ikke færdig. Ti minutter senere cementerede han sejren med et følt, behersket skud fra kanten af feltet. Imellem venner og fjender kunne en chanceløs Marcus Bundgaard ikke se meget, så da den først slap igennem havet af spillere var bolden allerede i mål. 3-1 til HB Køge og et forrygende comeback fuldendt.

HB Køge 3-1 Vendsyssel FF
0-1 Lucas Jensen (2. min)
1-1 Pierre Larsen (58. min)
2-1 Marcus Mustac Gudmann (74. min)
3-1 Marcus Mustac Gudmann (84. min)

HB Køge startopstilling
1. Sebastian John
2. Marcus Mustac Gudmann
4. Nemanja Cavnic
6. Janus Seehusen
7. Mike Jensen
8. William Madsen
10. Pierre Larsen
14. Jubril Adedeji
15. Efe Bayrak
19. Erkan Semovski
24. Casper Jørgensen

HB Køge indskiftninger
Silas Hald for Erkan Semovski (86. min)
Tobias Pedersen for Janus Seehusen (87. min)
Sebastian Larsen for Efe Bayrak (87. min)
Basem Alkhoudari for Jubril Adedeji (89. min)
Niklas Jakobsen for Pierre Larsen (89. min)

NordicBet Liga, 2. spillerunde
Fredag d. 28. juli 2023, 19.00
1.423 tilskuere på Capelli Sport Stadion

Capelli Sport