Dobbeltkamp på fredag
Dette års Langfredag kan hurtigt komme til at føles som en kort fredag. HB Køge byder nemlig på hele to hjemmekampe med klubbens største mandskaber: NordicBet Liga-mandskabet og Gjensidige Kvindeliga-holdet.
Klokken 13.30 tager herreholdet imod Fremad Amager i en vigtig kamp i NordicBet Ligaens Kvalifikationsspil. Efter forrige uges overbevisende 3-0-sejr over Vendsyssel på Capelli Sport Stadion, hvor startdebutanten Jacob Trenskow med to scoringer løb med overskrifterne, er det tid til at jagte endnu en hjemmesejr for herrerne. Herreholdet har ikke tabt de seneste 9 hjemmekampe, så når Fremad Amager kommer på besøg, er målet endnu en gang en sejr.
Klokken 17.00 er det så de forsvarende danske mestre fra HB Køges kvindehold, der skal i aktion. Forårsåbneren på Capelli Sport Stadion mod Brøndby blev vundet på dramatisk vis med cifrene 3-2 efter en sen scoring af Kyra Carusa – og dermed har kvinderne fortsat ikke tabt på Capelli Sport Stadion i de hjemlige ligaer nogensinde.
Samlet set er HB Køges to bedste mandskaber altså ubesejrede de seneste 15 ligakampe på Capelli Sport Stadion – så der burde altså være mulighed for et par gode oplevelser, hvis man holder med svanerne.
Billetter til kampene kan købes på hbkoge.eventii.dk. Prisen for en billet gældende for BEGGE kampe er 80,- ved onlinekøb og 100,- ved køb i døren; altså samme pris, som en billet til en enkelt kamp normalt koster.
Fredag d. 15. april, Capelli Sport Stadion
13.30 HB Køge – Fremad Amager, NordicBet Liga
17.00 HB Køge – Kolding IF, Gjensidige Kvindeliga
KØB BILLET TIL KAMPENE HER