shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Eddi Gomes fik fuld tid i Guinea-Bissau-succes

HB Køges rutinerede anfører Eddi Gomes fik fuld spilletid i begge kampe da han og landsholdskammeraterne fra Guinea-Bissau kvalificerede sig til Africa Cup of Nations.
Guinea-Bissau havde ellers ryggen mod muren forud for de to kampe mod Swaziland og Congo, hvis man ville gøre sig forhåbning om at kvalificere sig til de afrikanske mesterskaber for tredje gang på stribe.
Og trods det store pres, så var der ingen slinger i valsen.
Fredag aften blev det til en 3-1-sejr på udebane mod Swaziland, mens det tirsdag aften gjaldt den sidste og altafgørende kvalifikationskamp mod Congo, der var den direkte konkurrent i jagten på en billet til hovedturneringen.
Kampen endte med en sikker 3-0-sejr til Guinea-Bissau, der altså bookede billetten for næsen af Congo.
“Det betyder alt. Vi har ikke så meget i det her land, og den der lille glæde, man kan give til sit land, det betyder alt. Betydningen af kampen mod Congo, det er virkelig, virkelig alt. Vi skulle vinde for at komme videre, og vi havde aldrig tidligere vundet over dem. Vi vandt 3-0, og det er den bedste følelse, vi har haft”, fortæller Eddi Gomes til HBKoge.dk kort efter slutfløjtet.
Eddi Gomes fik fuld spilletid i begge kampe.