Effiong om vildt Vejle-mål: Plejer at misse
Tirsdag aften indtog den unge angriber Effiong Nsungusi Jr. nok en hovedrolle, da han blev skiftet ind og efter blot få minutter scorede et vanvittigt flot mål, der bragte lighed i regnskabet og måltavlen på 1-1.
“De scorede mod os, mens jeg færdiggjorde opvarmningen og egentlig var klar til at komme ind. Det ændrede noget i mig mentalt. Jeg kunne kun tænke på, hvordan jeg kunne komme ind og gøre en forskel. Jeg vidste, at vi kun havde fem kampe tilbage og at et nederlag i bare en af dem, kunne være katastrofalt. Hvis vi tabte den her, kunne hele nedrykningskampen være ude af vores hænder. Derfor tænkte jeg hele tiden på, hvordan jeg kunne gøre en forskel for holdet”, siger Effiong Nsungusi Jr. og fortsætter:
“Den første boldberøing, jeg har bliver skuddet. Men når man har øvet det så mange gange, opbygger man en tro på, at det kan lade sig gøre. Så jeg er glad for, at det lykkedes.”
Hvor mange gange har du øvet det?
“I den periode, hvor vi ikke kunne træne, har jeg virkelig øvet mig på noget i den dur. Men den er sjovt nok altid gået forbi”.
Hvad med den anden chance, hvor du kommer forbi målmanden og er så tæt på at score? Havde du fået selvtillid fra den første chance?
“Jeg ved ikke, om jeg havde fået for meget selvtillid. Men da jeg så, at målmanden var så langt ude, vidste jeg, at det enten ville blive et mål eller et rødt kort. Desværre, kom bolden lidt for langt ud til siden, men jeg var nødt til at tage chancen og skyde. Men, denne gang var jeg uheldig”.
Den kun 20-årige angriber kom til Danmark i starten af marts og løb med det samme ind i en tumultarisk periode på grund af coronapausen, men det store fyrtårn af en fodboldspiller er så småt ved at føle sig hjemme i Danmark.
“Holdet har virkelig taget godt i mod mig. Da jeg først ankom hertil, var jeg noget rystet over hele det nye og skulle vænne mig til meget. Men som tiden går, passer jeg bedre og bedre ind. Jeg føler mig heldig at have sådan nogle holdkammerater, der hele tiden gør, hvad de kan for at få mig til at passe ind.”
Læs også: Effiong: Som at komme til en familie