Effiong solgt til usbekisk klub

Effiong Nsungusi er blevet solgt til den usbekiske Premier League-klub FC Neftchi Ferghana. Nsungusi har brugt det seneste år på udleje i HB Køges samarbejdsklub FC Atyrau fra Kazakhstan.

“Effiong har gjort det godt i Atyrau og derigennem tiltrukket sig stor interesse fra klubber i både østeuropa og centralasien. Vi har forhandlet med flere klubber gennem den seneste tid og er glade for, at vi nu har indgået en aftale, som både vi og Effiong er tilfredse med. Vi betragter det som en succeshistorie – Effiong var en af de første spillere, vi fik til klubben gennem Capelli Sports netværk og nu sælger vi ham videre med fortjeneste,” siger direktør i HB Køge Per Rud.

I 31 kampe leverede Effiong Nsungusi ni mål for FC Atyrau i løbet af 2023. I HB Køge blev det til 17 mål i 76 optrædener for den stærke nigerianer.

HB Køge ønsker Effiong al held og lykke fremover.

Capelli Sport