Emma Regan er Årets Kvindespiller

Emma Regan er Årets Kvindelige HB Køge-spiller!

I forbindelse med årets sidste kamp lørdag d. 16. december imod AaB blev vinderen af Faxe Kondi-prisen 2023 og dermed titlen som Årets Kvindespiller i klubben uddelt – og den gik altså til den canadiske midtbanekriger.

“Emma kom til i januar og har i løbet af året indtaget en vigtig rolle på holdet. Hun er en leder, der går forrest i alle facetter af spillet, og når vi spiller mindre gode kampe, kan vi være sikre på, at hun alligevel har præsteret godt. Derfor vinder hun prisen: Fordi vi kan regne med hende og hun er en fantastisk holdspiller, som altid er der,” siger direktør i HB Køge Per Rud.

Emma Regan blev hentet i den canadiske klub Varsity FC med hjælp fra Capelli Sport-netværket. Hun bliver de fjerde vinder af trofæet siden det blev introduceret i år 2020.

Som vinder af Faxe Kondi-prisen får Emma Regan et års forbrug af Faxe Kondi fra Royal Unibrew.

Årets Kvindespiller // Vinder af Faxe Kondi-prisen

2023: Emma Regan
2022: Emma Færge
2021: Kelly Fitzgerald
2020: Kyra Carusa