Endnu et X mod Hillerød

For anden gang på lidt over to uger spillede HB Køge uafgjort mod Hillerød Fodbold i NordicBet Ligaens Kvalifikationsspil – og igen blev slutresultatet 1-1. Hvor det hele sidste gang blev afgjort på dramatisk vis med to scoringer i løbet af kampens sidste 10 spilleminutter faldt scoringerne søndag eftermiddag i den indledende fase af kampen.

Hillerød Fodbold bragte sig tidligt foran ved Jonathan Witt efter 15 minutter, men svanerne svarede hurtigt igen da Casper Jørgensen syv minutter senere via en afretning fik sendt udligningen i mål fra kanten af feltet.

Resten af kampen bød på masser af intensitet og to hold, der skiftedes til at have deres gode perioder med boldbesiddelse. Chancer var der i begge ender, men det blev ikke til flere scoringer og derfor holdt det tidlige resultat altså kampen ud.

Resultatet betyder, at HB Køge med fire spillerunder har tre point ned til Næstved Boldklub under nedrykningsstregen i NordicBet Ligaens Kvalifikationsspil. Næste opgave venter på fredag, hvor svanerne drager til Østerbro for at møde B.93.

HB Køge startopstilling
12. Berkant Bayrak
3. Gabriël Culhaci
4. Hans Christian Bonnesen
7. Mike Jensen
9. Youssef Dhaflaoui
11. Joachim Rothmann
15. Efe Bayrak
16. Silas Hald
22. Mattias Jakobsen
24. Casper Jørgensen
26. Jafar Arias

HB Køge indskiftninger:
Christian Tue for Joachim Rothmann (76. min)
Janus Seehusen for Mattias Jakobsen (76. min)
Ifenna Dorgu for Jafar Arias (81. min)
Niklas Jakobsen for Efe Bayrak (86. min)
William Madsen for Youssef Dhaflaoui (86. min)

NordicBet Liga Kvalifikationsspil, 6. spillerunde
Søndag d. 5 maj 2024, 16.00
1.307 Capelli Sport Stadion

Capelli Sport