Europa-premiere skubber Aggers hold i skyggen

Al begyndelse er svær, ved vi. HB Køge er kommet haltende i gang med sæsonen i 1. division med nye, debuterende trænere i spidsen og mange nye spillere i truppen. Tabellen lyver aldrig, som man siger, og det er set med HB Køge-øjne ikke noget kønt syn at konstatere, hvem der ligger fjerde sidst. Mange fans er skuffede. Og onsdag aften er FC Helsingør, der igen viste stor styrke og flot spil i 3-3-topkampen mod Lyngby få dage efter den smalle pokalsejr over Agger-holdet, klar favorit på Capelli Sport Stadion.

Men, turneringen er lang, og målsætningen om at komme i top-seks efter grundspillet skal, forhåbentlig, nok blive indfriet.

Vi kan konstatere, at efter seks spillerunder vil der være fem hold, som er gået i et tidligt udbrud, og syv hold, som måske hele sæsonen kommer til at slås om, hvem der skal erobre den så vigtige sjetteplads. Og den er HB Køge helt tæt på – hvis det bliver til tre point mod helsingoranerne. I så fald i den første hjemmesejr siden 28. februar. Værre er HB Køges situation altså ikke i den næstbedste række. Så der er ingen grund til panik, endnu.

Undervejs i sæsonstarten har Daniel Agger været ude efter en kamp (0-3 mod Hvidovre) og sige, ’at vi var slet ikke til stede’. Og midtbanespilleren Mathias Nielsen sagde forleden i Sundby efter nederlaget til Fremad Amager, at ’det var en utrolig dårlig præstation, som vi ikke kunne være bekendt. Det var helt på sin plads, at vi fik en skideballe bagefter’. Men der vil ofte være bump på vejen, når nye folk tager over. Den erfaring er ikke ny.

’Det handler om en mentalitetsændring. Vi har det længere perspektiv på, så det er vigtigt, at vi ikke hele tiden skal kigge på resultaterne på den korte bane’, har Mike Jensen sagt til Dagbladet.

’Vi skal blive ved med at fokusere på vores præstationer. Vi skal have en identitet og en stil, så vi bygger en ny kultur i det og ikke skal kigge på, hvad modstanderne gør, men mere spille vort eget spil’.

Efter nederlaget til Fremad Amager erkendte den assisterende træner Lars Jacobsen: ’Vi magtede ikke opgaven. Det er ekstremt skuffende, og når vi kigger på de fem første kampe, så er det voldsomt med de fejl, vi laver – det koster mål på det her niveau. Det er fejl på fejl, og de kommer med en frekvens, som er uden lige – sammen med en skadesfrekvens, jeg ikke har oplevet før’.

STORT SLAGSMÅL OM SJETTEPLADSEN
Når Daniel Agger og Lars Jacobsen har fået mere tid til at få deres ideer og planer igennem, antallet af skadede spillere gerne snart reduceres, og nøglespillerne finder storformen, bliver alting bedre. Det skal vi tro og håbe på. Men det bliver efter alt at dømme et stort ’slagsmål’ om sjettepladsen i en række, hvor vi allerede har oplevet den første trænerfyring. Efter fire spillerunder.

Godt nok hed det sig, at den vilde tysker Peter Hyballa med den meget alternative ledelsesstil og besynderlige udtalelser og optræden, selv sagde op i Esbjerg. Men når vi får at vide, at den nyansatte direktør i EfB, Jens Hammer Sørensen, inden han sagde ja til jobbet, havde krævet Hyballa sendt langt, langt væk, så han ikke kunne lave flere ulykker i det vestjyske, kan vi vel sige, at på papiret var det måske ikke en fyring. Men det lignede det i hvert fald lige på en prik.

Vi har også set en superhurtig fyring i Superligaen, hvor Vejle for en uges tid sagde farvel og tak til Carit Falch, der rykkede ud med Lyngby i sidste sæson. Det var et dårligt match, hed det, han passede alligevel ikke til klubben – og resultaterne var grimme.

Men der må da nu sidde folk i ledelserne i Esbjerg og Vejle med røde ører og være flove over, at de tog sådan fejl, da henholdsvis Hyballa og Falch blev udpeget og ansat.

DA OLE MØRKS HOLD TABTE 10 KAMPE I TRÆK
Når det handler om trænerfyringer, har vi jo hos os, i Herfølge Boldklub, et eksempel på, at når en sportslig ledelse ved, at man har ansat den rigtige mand, som man tror på og har tillid til, så bliver han ikke smidt ud, selv om resultaterne er helt til rotterne i en periode. I Superligaen led Herfølge 10 nederlag på stribe i starten af 1995-96-sæsonen, og superliga-debutanten Ole Mørk, en type med karisma, enormt engagement og vilje, blev siddende på trænerbænken.

Herfølge-holdet klarede frisag i den bedste fodboldrække. Og Ole Mørk var, mener mange, med til at bane vejen for, at Herfølge kunne vinde DM-guld i 2000 med John ’Faxe’ Jensen som spillende træner. Ole Mørk blev købt af AB, der fik ham til Bagsværd i det sene efterår 1999.

Det kan godt være interessant at spekulere over, hvor stor betydning træneren mon har for, hvordan et hold præsterer og får succes – eller det modsatte. Skal man vinde titler og pokaler – og oprykninger – handler det selvfølgelig meget om spillermaterialets kvalitet, erfaring og talent. Og om økonomien. Det er sagt og skrevet mange gange. Men kan vi sætte procenter på? Er trænerens andel i succesen 10, 20 eller 30 procent, mere? Jeg har ikke svaret.

Man kan vel godt mene, at enhver, der bliver træner i FC København, som har de største økonomiske muskler, skal (bør kunne) føre holdet til DM-guld og ud i Europa regelmæssigt. Vi kan vel sige det samme om FC Midtjylland nu, da Bo Henriksen er startet så godt. Han kunne selvfølgelig ikke gøre AC Horsens til et tophold. Horsens havde ikke samme stærke trup, som FCM råder over, og holdet rykkede ud af Superligaen, efter at han havde forladt klubben.

JON DAHL TOMASSON, ESKESEN, OG BO HENRIKSEN
Vi kan vel for resten godt blære os lidt med, at Bo Henriksen – som mange kloge folk ikke har regnet med vil blive en succes i det midtjyske – har fået noget med sig i bagagen fra os i Herfølge og Køge. Han var jo mesterspiller i Herfølge og optrådte også få gange på førsteholdet i Køge Boldklub.

Vi må også huske på, at Helsingør-træner Morten Eskesen har spillet i Herfølge og var anfører på Køge-holdet, som i 2002 rykkede op i Superligaen. Og at Jon Dahl Tomasson – trænerassistent hos DBU i samarbejde med Åge Hareide – har ført Malmö FF til det svenske mesterskab og kan være på vej til et nyt i Allsvenskan i denne sæson, startede karrieren i Køge. Han scorede 37 gange i 55 førsteholdskampe.

Der er faktisk mange andre, der har spillet på førsteholdet i Herfølge og/eller Køge, som har gjort det fint som cheftrænere i divisionerne og få af dem tillige i landstrænerfunktioner. Bl.a. Jørgen E. Larsen (landstræner i Ghana og Qatar), Lars Olsen (landstræner på Færøerne) og Finn M. Jensen. Erik Rasmussen, Jesper Pedersen, Thomas Christiansen (landstræner i Panama) og Peter Bonde (assisterende træner, da Morten Olsen var landstræner). Carsten V. Jensen, Jan Jakobsen, Jørgen Kristensen, John ’Tune’ Kristiansen og Eigil Hansen. Peter Rasmussen, Jimmy Kastrup, Peter Poulsen og Auri Skarbalius – og i de gode, gamlel dage Edwin Hansen, der fik guld med Køge i 1975.

DET ER NOGET ANDET AT VÆRE TRÆNER
Daniel Agger og Lars Jacobsen var markante spillerprofiler, der optrådte i et hav af landskampe og var succesfulde i de klubber, hvor de ansat. Men det er noget andet at være træner. Det oplever de nu. De har været forberedt på det, og de har al den opbakning, de har brug for fra klubbens ledelse i en sport, hvor det til syvende og sidst er resultaterne, der tæller. De skal nok komme. Den tro og forventning må man altid have.

At ingen i Herfølge eller Køge for et år siden havde regnet med, at HB Køge allerede nu skulle ud og spille i Europa, kan vi godt fastslå. Det er imponerende, at det er guldholdet, 2021-mestrene i Gjensidige Kvindeligaen, som overhaler mændene og får europæisk debut meget snart i de to kvalifikationskampe mod det tjekkiske mesterhold Sparta Prag lige foran indgangsdøren til Champions League-gruppespillet i efteråret.

HB Køge satser både på mændene og kvinderne. Det er klogt, modigt, og det er stort.

HELSINGØR STOR FAVORIT MOD HB KØGE
Onsdag aften venter vi spændt på, om Agger-holdet, der har så svært ved at vinde foran eget publikum, kan gøre noget ved FC Helsingør. Helsingør-træner Eskesen siger, at hans hold er rigtig godt kørende nu. ’Vi dominerede og spillede vores allerbedste halvleg i de første 45 minutter mod Lyngby i lørdags. Vi skaber mange chancer i alle kampe, og vi tager til Køge for at hente tre point’.

Morten Eskesen har før sæsonen givet et bud på, hvem der formentlig skal slås om de to oprykningspladser til Superligaen. Lyngby, AC Horsens og Helsingør med Fredericia som outsider. Vi får se.

Efter at Herfølge og Køge blev til HB Køge, har der før denne sæson været seks forskellige cheftrænere for mændene, mens HB Køge har spillet i henholdsvis Superligaen og mest i 1. division. Auri Skarbalius i to perioder, Tommy Møller Nielsen, Per Frandsen, Henrik Pedersen, Henrik Lehm og Morten Karlsen. Flere af dem har oplevet at få en fyreseddel. Nu er Daniel Agger og Lars Jacobsen startet på et treårigt projekt, som skal bringe HB Køge op i Superligaen.

Lige nu er tålmodighed nok et vigtigt nøgleord. Og der skal jo både held og dygtighed til at nå de mål, man sætter sig som klub og trænere. Held og lykke.