Transport og parkering
Sådan finder du vej til Capelli Sport Stadion
Vores stadion ligger tæt på Køge by, nær motorvej E20 og med offentlig transport i nærheden.
Adressen er:
Ved Stadion 4, 4600 Køge
Find vej i bil
Fra Køge midtby
Følg Nørregade nordpå. Sidenhen skifter vejen navn til Nørre Boulevard – men du fortsætter blot ud ad vejen, krydser Ringvejen hvorefter Capelli Sport Stadion ligger på venstre hånd.
Fra øvrige dele af Køge og nærliggende omegnsbyer
Sekundærrute 151, lokalt kendt som Vordingborgvej, Ringvejen og Københavnsvej, løber bagved vores ene langsidetribune.
Så kommer du fra syd og eksempelvis Herfølge, Hastrup eller Stevns finder du vej til rute 151 og sætter retningen mod nord hvorefter Capelli Sport Stadion dukker op på venstre hånd.
Kommer du nordfra – fra eksempelvis Ølsemagle, Jersey eller Skensved, finder du vej til rute 151 og kører mod syd indtil Capelli Sport Stadion kommer frem på højre hånd.
Fra Motorvejen
Kommer man til Capelli Sport Stadion fra Vestmotorvejen eller nordpå fra E20 i sydgående retning benyttes afkørsel 32 Køge.
Når du er drejet fra, kører du indad Lyngvej mod Køge, hvorefter et højresving ad Stensbjergvej fører dig til Capelli Sport Stadion.
Ankommer man fra syd ad Motorvej E47 benyttes afkørsel 33 Lellinge, hvorefter et højresving fører dig ad Ringstedvej ind mod Køge. Når du kommer til Køge svinger du til venstre ad Ringvejen indtil Capelli Sport Stadion dukker op på venstre hånd.
Med tog, S-tog eller bus
Der kører regionaltog og S-tog til både Køge Nord Station, Køge Station og Ølby Station. Både Køge Station og Ølby Station ligger indenfor gåafstand af Capelli Sport Stadion.
Fra Køge Nord Station anbefaler vi enten at tage bybus 101A mod Hastrup Fasanvej og stå af på Uglevej umidddelbart foran Capelli Sport Stadion eller alternativt at tage s-toget videre til Ølby Station eller Køge Station.
Fra Ølby Station kan der via Irisstien og Glentevej skydes genvej gennem ’Den Permanente Haveforening’ og sidenhen gennem industriområdet omkring Tigervej og gennem fuglekvarteret ad Ternevej og Solsortvej indtil man når Capelli Sport Stadion.
Fra Køge Station nås stadion nemmest på gåben ad Nørregade og sidenhen Nørre Boulevard.
Alternativt kan Bus 101A mod Køge Nord St. benyttes fra Bjerggade (Niels Juels Gade) til Uglevej (Stensbjergvej).
Parkering
Nærmeste parkeringsmulighed til Capelli Sport Stadion er parkeringspladsen ved Køge Idrætspark nordvest for hovedtribunen. Parkeringspladsen nås ad Stensbjerg.
Der er tidsubegrænset parkering på pladserne nærmest tennisbanerne, mens pladserne nærmest Netto er med tidsbegrænsning.
På parkeringspladsen findes der også dedikerede p-pladser til udefans, der måtte ankomme til kampen i egen bus.
Der findes derudover et mindre antal parkeringspladser på P-pladsen syd for Køgehallerne – Spar Nord Arena.
Der er herudover mulighed for at parkere på betalingsparkeringspladsen på Pedersvej med indkørsel ad Nørre Boulevard samt på området syd for Køge Idrætspark ved Nørremarkens Plejehjem med indkørsel fra Ølbyvej.