Fem skarpe til sportsdirektøren
NordicBet LIGAEN blev fredag aften sparket i gang, og søndag eftermiddag er det alvor for HB Køge når det på udebane går løs mod Nykøbing FC.
Forud for sæsonpremieren har vi her på HBKoge.dk stillet fem skarpe spørgsmål til sportsdirektør Per Rud for at tage temperaturen på situationen i klubben netop nu.
Hvad har Capelli Sports investering i HB Køge betydet her og nu?
“Det giver nogle kæmpe muligheder i fremtiden. Med hensyn til trupsammensætning har vi været tidligt ude og fået truppen på plads. Vi er meget tilfredse med den trup, vi har sat sammen. Vi har dog støttet op omkring staben omkring holdet, og tilført yderligere ressourcer til ungdom samt investeret i tribune til udebaneafsnit, nyt flot showroom m.m. “
Henter HB Køge flere spillere ind til truppen inden transfervinduet lukker den 3. september?
“Ja, vi henter som minimum en ekstra midterforsvarer ind. Der kan stadig ske mange ting inden vinduet lukker”.
Hvor stor er chancerne for at HB Køge sælger en spiller inden transfervinduet lukker?
“Det er absolut en mulighed. Det er ikke nogen hemmelighed, at Martin Koch Helsted er en eftertragtet herre, og i det tilfælde skal der selvfølgelig hentes en ny angriber”.
Hvor mener du at HB Køge forbedret sig i forhold til sidste sæson?
“Vores unge spillere er blevet et år ældre. Vores nye trænerstab har fået et års ekstra erfaring. Der er handlet rigtig fornuftigt ind. En blanding af unge, men også mere erfarne spillere med Mark Gundelach og Stephan Petersen som gode eksempler”.
Hvad er HB Køges målsætning i NordicBet LIGAEN?
“Vi ved at Vejle, Viborg og Vendsyssel er foran os på økonomi og også på erfarne spillere med Superligaerfaring, men de har også et kæmpe pres i modsætning til os, og så skal vi selvfølgelig forsøge os at snyde dem. Der er er også andre gode hold med større budgetter, men vi tror alligevel på at vi kan ende i top 4 og gerne endnu bedre”.
NordicBet LIGAEN
Nykøbing FC – HB Køge
Søndag den 28. juli kl. 14.00
CM Arena