Fest & Auktion: Vind en padelrejse til 30.000,-
Årets største begivenhed i NETVÆRKET, Fest & Auktion, nærmer sig med hastige skridt og som altid vil der udover en masse spændende auktionsartikler også være deciderede præmier at tage med hjem fra den store aften. Efter auktionens afslutning finder HB Køge Lotteriet nemlig sted – og her kommer en heldig vinder til at juble over en stor, flot hovedpræmie.
Rejsen inkluderer fly tur/retur til Antalya i Tyrkiet, transport mellem lufthavnen og sportsbyen Belek, hvor man bliver indlogeret på det femstjernede hotel Megasaray Club og kan boltre sig i deres Ultra All Inklusive-koncept, der giver adgang til fuld forplejning på hotellets hovedrestaurant – den største af i alt 11 restauranter på hotellet.
Derudover råder Megasaray Club over adskillige udendørs tennis- og padelbaner – og netop padelbanerne vil man henover de tre dage kunne spille på to timer dagligt ligesom hotellets indendørs og udendørs pools er til fri afbenyttelse under hele turen.
Turen inkluderer fire overnatninger på dobbeltværelser, og den afvikles i uge 8 eller 9 i 2024 alt efter vinderens ønske.
Yak Sport er eksperter i træningslejre og sportsrejser til Tyrkiet. Det er således også Yak Sport, der netop har arrangeret træningslejrene, begge HB Køges to professionelle fodboldhold henover de seneste måneder har været på.
For at deltage i lotteriet skal man købe lodder til lotteriet under Fest & Auktion. Lodderne sælges kun på selve aftenen og koster 200,- stykket (3 for 500,-). Udover hovedpræmien fra Yak Sport kan man blandt andet også vinde 1 års medlemsskab hos Scor.dk (værdi 1.000,-) eller Brunch med bobler for 10 personer hos Rib House (værdi 2.380,-).
Tilmeldelse til Fest & Auktion foregår via HB Køge Engage. Er du ikke medlem af NETVÆRKET men alligevel interesseret i at deltage i Fest & Auktion, kontakt da Sales Manager Andreas Simonsen på as@hbkoge.dk.